23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Årets skolebyggeri: Skolen på Islands Brygge nomineret

C.F. Møller Architects står bag ”Skolen på Islands Brygge, udskolingen”, som er blandt de nominerede til Nohrcons kåring af årets skolebyggeri.

Vinderen af Nohrcons hæderspris for årets skolebyggeri findes for 10. år i træk på baggrund af en offentlig afstemning, som løber frem til d. 15. juni. Blandt de nominerede er Skolen på Islands Brygge, udskolingen, som C.F. Møller Architects står bag.

Afgiv din stemme på Nohrcon.dk

Om Skolen på Islands Brygge, udskolingen

Mellem Islands Brygges pulserende byliv og Amagers grønne landskab ligger Islands Brygges Skole – et nyt skolebyggeri for folkeskoleelever i udskolingen, med plads til 784 elever, hvor der er fokus på mad og bevægelse.

C.F. Møller Architects står bag designet af skolen, som ligger i hjertet af København, men tæt på naturen hvor skolen er et nyt, stærkt forbindelsesled i området mellem byen, havnen og de grønne omgivelser i Amager fælled. Samspillet mellem omgivelserne og arkitekturen skaber et fantasifuldt læringsrum med sin sammensmeltning af natur og kultur. Samtidigt sætter det rammerne for skolens særlige fokus på mad og bevægelse – og den fysiske, sanselige og erfaringsbaseret læring som eleverne kan relatere teoretisk undervisning til.

En profilskole: Bevægelse, mad og viden
En tredjedel af alle verdens 11-årige børn er overvægtige og i risiko for livsstilssygdomme. Derfor har skoler i dag en vigtig pædagogisk opgave i at skabe gode vaner for børn og unge så deres bevidsthed og fokus på motion og ernæring bliver øget. Skolen på Islands Brygge viser hvordan arkitektur fungerer som løftestang for denne pædagogiske opgave.

Skolen på Islands Brygge er designet ud fra begreberne: Bevægelse, mad og viden. Bevægelse er integreret i arkitekturen ved at fungere som en generator gennem hele bygningens udvendige miljø via et taglandskab. Som en profilskole med mad som særligt tema, er der i indretningen lagt vægt på at gøre madlavning og måltider til et centralt element, der er et samlingspunkt og platform for læring.

Sammen med bevægelses- og naturtemaet, og den omfattende inddragelse af taget som aktivitetsområde, repræsenterer Skolen på Islands Brygge et innovativt, bæredygtigt og aktivt læringsrum, der tjener som eksempel på relevante skolebyggeri i fremtiden.

C.F. Møller Architects
Europaplads 2, 11.
8000 Aarhus C
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29244391
P nummer: 1003086960

Kontaktperson

JLK
Joanna Lykke Kaalby
Communications Officer
+45 61936824 jlk@cfmoller.com

Send til en kollega

0.062