23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hvad vil det sige at være Hustømrer i Kolding

Det er ikke lang tid siden, at Hustømrerne oprettede en afdeling i Kolding og siden da er tingene gået stærkt. Det strømmer ind med nye projekter og derfor er man også på udkik efter nye lærlinge, svende og projektledere til de mange nye byggesager.

Men hvad vil det sige at være en del af Hustømrernes team i Kolding? Det giver projektleder Mads Bertelsen svaret på.

Vi møder Mads på renoveringen af AAB afd. 76, en større sag, der vil give de gode, men nedslidte, lejeboliger et gevaldigt kvalitetsløft, både indvendigt og udvendigt. 

Leveringsvanskeligheder på mange materialer i byggeriet, kræver at projektlederne altid skal være to skridt foran og manglen på håndværkere gør heller ikke projektledernes arbejde lettere. Heldigvis har Mads og hans team både erfaringen og kompetencerne til at lede byggeriet godt i mål.

Efter at en række leverandøropkald er klaret, kan Mads endelig fortælle os om, hvad det vil sige at være Hustømrer i Kolding:

- Jeg har været en del af Hustømrerne siden 2020 og kommer fra en meget stor virksomhed. Det er Hustømrerne jo også, men vi er delt op i mindre afdelinger, så du har fornemmelsen af et lille fasttømret fællesskab, men du har en stor og stærk organisation i ryggen. Før kunne jeg føle, at man var en lille brik i et stort puslespil, men her har du fornemmelsen af, at man bliver set og hørt og har derfor også medindflydelse på sin hverdag, forklarer Mads Bertelsen og fortsætter:

- At have medindflydelse på arbejdet handler om mere end blot at få spændende opgaver. Det handler også om at kunne planlægge hverdagen, så man passer på sig selv. Vi er trods alt i et fag, hvor vi bruger kroppen meget og man har mange bolde i luften på en gang. Det hjælper også, at vores svende er utrolig dygtige og kan løse de mange udfordringer disse byggesager kan byde på.

- Kort fortalt er Hustømrerne en spændende arbejdsplads, med gode sager og ordentlige forhold. Der er også en flad virksomhedsstruktur og man møder hinanden i øjenhøjde, uanset om du er lærling eller direktør: Vi er et team og vi er fælles om at komme i mål med opgaverne. Det betyder, at søger man en læreplads eller et job hos Hustømrerne, får man gode vilkår, interessante arbejdsopgaver og i tilgift nogle dygtige kollegaer, siger Mads Bertelsen, da telefonen ringer omkring en større bestilling af vinduer.

- Pligterne kalder, griner Mads og han må igen sætte sig ved roret på skuden AAB afd. 76.

Hvem er Hustømrerne?

Hustømrerne har mere end 100 års erfaring og er man Hustømrer, vil man blive en del af en stor familie, hvor man løfter i fælles flok og arbejder sammen for at skabe kvalitetsresultater med respekt for håndværket.

Den store vækst i Kolding betyder, at Hustømrerne søger nye tømrertalenter til at blive en del af familien: Det gælder både svende, lærlinge og praktikanter.

Har du lyst til at blive en del af Hustømrerne og arbejde på nogle af landets bedste byggerier, så send en mail afsted til kolding@hustomrerne.dk.

 

Hustømrerne A/S
Katrinebjergvej 117
8200 Aarhus N
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31309514
P nummer: 1003031620

Kontaktperson

AT
Alexander Tengbjerg
Kommunikation og PR
atg@jorton.dk

Send til en kollega

0.063