23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Når det er umuligt at komme til

Når tidsplanen skrider, kan 100 malere ikke på en time løse en opgave, der er afsat 100 timer til!

Tekst af Lilian Bech, Afdelingsleder i Faglig teknisk afdeling , Danske Malermestre

Apropos forsinkelse, forcering og ukollegial adfærd... Danske Malermestres Faglig tekniske afdeling har skrevet adskillige artikler om ovenstående problemstillinger. Og vi slår igen og igen fast, at selvom der er afsat 100 timer til en given opgave, så kan vi ikke løse den på en time, selvom vi sætter 100 mand i sving. Sådan fungerer det ikke. Alligevel bliver vi ved med at støde på den slags episoder i den virkelige verden.

For et par år siden fik afdelingen en sag ind, hvor hovedentreprenøren krævede forcering, hvilket vores malerfirma nægtede, da det overhovedet ikke gav mening. Vi besøgte byggepladsen: En opgang med 12 lejligheder, der skulle totalrenoveres. På dagen for besøget er der fire dage til aflevering, det er ni måneder forsinket ifølge tidsplanen, og der er endnu ikke monteret fodpaneler, eller det vil sige, at de fodpaneler, vores medlem havde malerbehandlet, var afmonteret, og der skulle derfor monteres nye af en eller anden ukendt årsag.

Pladsen i totalt kaos
På dette tidspunkt var samtlige håndværksfag repræsenteret på pladsen. Der blev lagt gulve, der blev udført murereparationer efter afmontering af fodpaneler, der blev monteret køkkener, hårde hvidevare m.m. Stort set alt det malerarbejde, der var udført, skulle nu laves om på grund af skrammer, ændrede løsninger etc. Med andre ord et totalt kaos. Men til trods for alt dette kunne Danske Malermestre konstatere, at et af vores andre medlemmer var i fuld gang på pladsen, da førstnævnte malerfirma som bekendt havde afslået at mande op.

Vi gjorde naturligvis opmærksom på, at dette ikke var ok i forhold til vores vedtægter, og vi afholdt et møde med hovedentreprenøren. Denne lovede at få bragt tingene i orden og få betalt den første malermester, der altså havde kontrakten på det arbejde, der var udført. Samtidig lovede hovedentreprenøren også, at det arbejde, det andet medlem udførte, kun var ekstra arbejde, og at det ikke ville komme til at påvirke de økonomiske forhold mellem den første mealermester og hovedentreprenøren.

Men til trods for alle disse lovende ord, har vores første medlem i skrivende stund stadig 160.000 kroner til gode.

Hvad pokker gør vi for at undgå sådanne situationer? Det er virkelig frustrerende, og hvor ville vi gerne hjælpe, hvis vi kunne. Håbet er, at vi med denne lille opsang - som bør deles og deles - kan få udbydere af håndværksydelser til at forstå, at der skal samarbejde og realistiske tidsplaner til for at nå vores fælles mål: Et pænt og flot byggeri vi kan være bekendt at aflevere til bygherre uden alt for store ekstra regninger.

Danske Malermestre
Islands Brygge 26, 5.
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61834710
P nummer: 1003147310

Kontaktperson

Annika Ipsen
Kommunikationsansvarlig
+45 61779770 aip@malermestre.dk

Send til en kollega

0.047