23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ærgerlig finanslov forlænger problemerne

Den kommende finanslov sløjfer håndværkerfradraget pr. 1 april 2022, udskyder renoveringer af almene boliger for to milliarder kroner og skaffer ikke de fornødne hænder til arbejdsmarkedet.

Da regeringen og dens støttepartier endelig præsenterede sin finanslov blev det klart, at flere af landets problemstillinger bliver forlænget. Den kommende finanslov sløjfer håndværkerfradraget pr. 1 april 2022, udskyder renoveringer af almene boliger for to milliarder kroner og skaffer ikke de fornødne hænder til arbejdsmarkedet.

Hvis Danmark skal opfylde sine klimaambitioner kræver det, at byggebranchen får energieffektiviseret en stor del af den danske boligmasse. Derfor undrer det os i Danske Byggecentre, at den kommende finanslov fjerner håndværkerfradraget og dermed incitamentet for boligejerne. De seneste tal fra skatteministeriet viser, at næsten 75% af midlerne i ordningen gik til energibesparelser eller andre grønne håndværksydelser.

Jeg er desværre ikke overrasket, men forstår ikke ræsonnementet bag at fjerne håndværkerfradraget. Vi kan se på skatteministeriets tal, at ordningen virkelig sætter skub i energieffektiviseringerne og sammenholdt med landets klimaambitioner, mener jeg det er det forkerte sted at spare” udtaler administrerede direktør Palle Thomsen.

Udskyder renoveringer af almene boliger for to milliarder kroner.

Finansloven udskyder også renoveringer af almene boliger for to milliarder kroner. Det sker for at undgå overophedning af bygge- og anlægsbranchen.

I Danske Byggecentre deler vi ikke bekymringen for overophedning, men ærgrer os på klimaets og beboernes vegne. Det er ingen hemmelighed, at den grønneste energi er den energi du ikke bruger. Derfor giver det god mening, at få renoveret og energieffektiviseret de almene boliger.

Skaffer ikke flere hænder

Den danske økonomi har hårdt brug for arbejdskraft. Derfor havde vi håbet på, at finansloven indeholdt tiltag der på kort og lang sigt, kan højne arbejdsudbuddet. Vi har tidligere foreslået at give nemmere adgang for udenlandsk arbejdskraft eller sænke skatten på arbejde.

Den manglende arbejdskraft er et strukturelt problem. Vi skal enten gøre det muligt at hente udenlandsk arbejdskraft eller øge incitamentet for, at komme i arbejde og arbejde længere. Her ved vi, at skattelettelser virker”. siger Palle Thomsen

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714
P nummer: 1002705928

Send til en kollega

0.078