Vejen fra ide til produkt og til marked kan være både lang og uoverskuelig. For kloakmester Skipper Møllebæk opstod den gode ide, mens han passede sit arbejde ”ude i marken”.

- Det sker jo nogle gange, at de gode ideer lige strejfer en, og man tænker: Hvorfor i alverden kan man egentlig ikke gøre det sådan her? Det var også det, der skete, da jeg var i gang med at renovere et terrændæk i en kælder, hvor der samtidig skulle etableres et drænsystem. Så fik jeg den ide, om man egentlig ikke bare kunne reducere trykket i drænet under terrændækket, sådan som man gør i et såkaldt radonsug, for også at afhjælpe radonbelastningen i husets indeklima, forklarer Skipper Møllebæk.

Den vigtige proces – og dokumentation
Men kan man bare sådan uden videre lave om på veldokumenterede og afprøvede systemer som et dræn? Der findes igennem tiden mange eksempler på skader, der er opstået, fordi man har bygget noget udokumenteret og uafprøvet. Nogle af disse skader har kostet samfundet milliarder af kroner, fx den uhensigtsmæssige anvendelse af MgO-plader som vindspærre.

Derfor var kloakmesteren heller ikke i tvivl om, at ideen krævede en snak med specialister. Han kontaktede Teknologisk Institut og blev henvist til to specialister, som havde forstand på afløbssystemer og håndtering af radon i bygninger.

Den ene af specialisterne var Britt Haker Høegh, som til daglig arbejder med radonsikring.

- I samtalen blev det hurtigt klart, at der var behov for forskellige trin, hvis der for alvor skulle komme et produkt ud af idéen. For det første bliver man nødt til at afklare, hvilke krav, der skal stilles til den funktion, man har i tankerne. Først derefter kan man målrettet gå ind og udvikle noget, der opfylder kravene. Og endelig er der behov for at finde på en passende testmetode, forklarer Britt Haker Høegh om mødet med Skipper Møllebæk og hans ide.

Hjælp til finansiering og udvikling
Mødet med Teknologisk Institut resulterede i en ansøgning og efterfølgende bevilling i det såkaldte InnoBooster program, som er finansieret af Innovationsfonden.  Som en del af projektet skulle en række trin gennemføres, fx opstiling af funktionskravene, definition af testmetoden, udvikling af teknologien til at kunne sætte undertryk på et netdræn – dvs. den del af drænet, der ligger under bygningens nederste gulv, samt en afprøvning/demonstration af teknologien i et 1:1 forsøg i et parcelhus.

- Det var en spændende proces at udvikle teknologien i samarbejde med specialister fra Teknologisk Institut”, fortæller Skipper Møllebæk og fortsætter.

-  Alle nødvendige kompetencer var samlet, både de teoretiske og de praktiske og pludselig blev det klart, hvordan man kunne reducere trykket i – altså suge luft ud af – drænledningerne under bygningen, samtidig med at vandet stadig kunne løbe fra. Først troede vi, at der var behov for en lufttæt brønd, hvilket jeg som praktiker ikke helt troede på ville kunne lade sig gøre. Men så pegede Stig Clausen, som arbejder i Rørcentret på Teknologisk Institut, på en speciel placering af vandlåsen, som gjorde det muligt at holde systemet lufttæt uden at også brønden skulle være tæt, forklarer Skipper Møllebæk.

Funktionstest udfordrede
Næste udfordring var definitionen af en metode til at teste funktionen af produktet.

- Den opgave var lidt vanskelig og skulle løses på en alternativ måde. Det skyldes, at radon er en gas, der dannes i jorden og trænger op til overfladen. Hvor der står en bygning på jorden, er der risiko for at radongassen bliver suget ind i bygningen, da lufttrykket i indeklimaet i perioder er lavere end i jorden. Det gælder især i opvarmningsperioden. For at teste om et nyt produkt kan reducere radonindholdet i indeklimaet, vil man umiddelbart skulle måle radonkoncentrationen i bygningen. Men radonmålinger er tidskrævende (mindst 2 måneder) og skal foretages i opvarmningsperioden, ligesom der skal være radon i undergrunden, før man kan måle noget. Alle disse forhold er tidskrævende og besværliggør en eventuel test, forklarer Britt Haker Høegh.

Derfor blev der formuleret en alternativ testmetode, hvor det ikke er radonkoncentrationen, der måles på, men den trykreduktion, der bliver etableret under terrændækket. Ved hjælp af denne testmetode kunne funktionen testes løbende, uafhængigt af årstid ogmålingerne kunne foretages inden for en dag.

Vejen til marked
Med produktet og løsningen på plads var det tid til næste skridt. Og det var her, hvor arbejdet for alvor gik i gang for Skipper Møllebæk.

- Der er lang vej for at få et produkt ud på markedet. Jeg fik yderligere hjælp til den del hos opfinderrådgivningen, som også ligger på Teknologisk Institut. Det første råd jeg fik var at søge om et patent for opfindelsen, og så har jeg fået hjælp til at søge partnere til markedsføring og input til, hvordan man indretter en virksomhed, i tilfælde af, at man selv ønsker at markedsføre produktet, siger Skipper Møllebæk. Han er nu i fuld gang med at etablere en virksomhed, så hans gode ide kan komme ud på markedet og hjælpe radonramte bygningsejere. 

Vil du vide mere? Kontakt:
Britt Haker Høegh, tlf. 72202308, email: brh@teknologisk.dk