23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nyt initiativ hos KRONE skal tiltrække nye medarbejdere

KRONE tilbyder nu alle nye produktionsansatte en betalt uddannelse hos EUC Nord.

Virksomheden har gennem et tæt samarbejde med EUC Nord lavet en aftale omkring et uddannelsesforløb, som samtlige nye produktionsmedarbejdere skal igennem i starten af deres ansættelse.

KRONE er inde i en rivende udvikling og mangler hænder i begge produktioner, og har derfor tænkt i nye baner for at tiltrække nye ansatte og at fastholde dem.

”Vi har et stort behov for at finde nye medarbejdere og fastholde disse, så vi ser det som et stort skridt i den rigtige retning at kunne tilbyde vores ansatte denne mulighed”, siger produktionschef hos KRONE Jan Withøft Lorentzen. 

”Det er ikke kun en gevinst for os som virksomhed, men den enkelte medarbejder får også en kortere målrettet uddannelse med i bagagen. Og uddannelsen giver ikke kun viden omkring produktion med træ, men der er også undervisning i emner som forretningsforståelse, 5S og kvalitetsforståelse”, fortsætter han.

KRONE håber at kunne tiltrække nye ansatte hurtigst muligt, og de søger såvel produktionsmedarbejdere som lærlinge på dag- og nathold i de 2 produktioner i henholdsvis Harken og Aabybro. Du kan læse mere om stillingerne på www.krone.as.

Er du interesseret i at høre mere om mulighederne, er du velkommen til at kontakte produktionschef Jan Withøft Lorentzen på tlf. 3098 4589.

 

Krone Vinduer A/S
Aalborgvej 576, Harken
9760 Vrå
Hjørring Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28979967
P nummer: 1011655463

Kontaktperson

Helene Maria Pfundheller
Brand Manager
+45 30984565 hmpf@dovista.com

Send til en kollega

0.078