23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Her passer de på medarbejderne via fokus på arbejdsmiljøet

Arne Ditlevsen VVS- Smede- og Maskinforretning A/S er bevis for, at mindre virksomheder også har stort udbytte af en struktureret arbejdsmiljøindsats. Bliv inspireret her.

Virksomheden ligger på Samsø, er grundlagt i 1986 og beskæftiger 8 erfarne medarbejdere foruden indehaver Arne Ditlevsen. Selvom det er en forholdsvis lille virksomhed, er de klar over, hvorfor det er vigtigt at prioritere arbejdsmiljøet. Som kontormedarbejder Jette Ditlevsen udtaler: ”Det er enormt vigtigt at have styr på arbejdsmiljøet – både for at leve op til lovgivningerne, men i mindst lige så høj grad også for at passe på sine medarbejdere, så de ikke slider sig selv op eller kommer ud for en ulykke. Netop derfor har vi et samarbejde med den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, Avidenz, som hjælper os med det”.  

Føler sig godt klædt på
Arne Ditlevsen VVS- Smede- og Maskinforretning A/S (fremover benævnt Arne Ditlevsen A/S) har både udekørende servicebiler, værksted og en butik, hvor man finder et stort udvalg af både landbrugsartikler, have/park-maskiner, VVS, ilt og gas-artikler samt mange muligheder for energiløsninger. De har samarbejdet med Avidenz i mere end 10 år, og det er de godt tilfredse med. Deres faste kontaktkonsulent fra Avidenz, Steffan Lykke Eskildsen, deltager på årlige statusmøder, AMU-møder og i APV-kortlægning. Samtidig er han den faste base, som de kan ringe til med spørgsmål, eller hvis de har behov for hjælp til konkrete opgaver. ”Det er rart at vide, hvem man altid kan tage fat i, og der bliver hurtigt taget hånd om tingene. Enten kan Steffan svare med det samme, eller også finder han den rette fagspecialist i Avidenz til at hjælpe, uanset om det blot drejer sig om et spørgsmål eller en konkret opgave, der skal løses hos os”, fortæller Jette om den måde samarbejdet fungerer på. Og hun uddyber det med, at de føler sig foran i forhold til Arbejdstilsynet. Steffan følger med i, hvad der sker lovgivningsmæssigt, og hvis der er perioder, hvor Arbejdstilsynet har fokus på noget specielt, så orienterer han Arne Ditlevsen A/S om det. Dermed er de godt rustet til, hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg. ”Vi er i hvert fald helt rolige, for vi føler os klædt godt på”, som Jette udtrykker det.

Følger med den digitale udvikling
Hos Arne Ditlevsen A/S følger de med den digitale udvikling. I samarbejdet med Avidenz bruger de online systemet SOSWEB, som Avidenz har udviklet. Et system, hvor man praktisk talt kan styre hele sit arbejdsmiljø, og hvor man også kan tilgå vigtige funktioner fra en app.

”Vi er meget begejstrede for SOSWEB, som gør mange af opgaverne vedrørende arbejdsmiljøet meget nemmere og hurtigere”, udtaler Jette og uddyber. ”Jeg kan rigtig godt lide, at vi kan have det hele samlet ét sted. Det giver overblik over de ting, vi skal have ordnet, og vi har meget nemmere ved at finde tingene, samtidig med at vi slipper for en masse ringbind”.

SOSWEB gør hverdagen nemmere og hurtigere
Arne Ditlevsen A/S er bevis på, at man ikke behøver være en stor virksomhed for at have gavn af SOSWEB. De benytter allerede flere af de forskellige moduler, der er i SOSWEB, og de ser frem til at benytte endnu flere fremover. Foruden selve administrationsdelen med diverse firma-oplysninger benytter de på nuværende tidspunkt også medarbejdermodulet. Det giver overblik over medarbejdernes kontaktoplysninger, uddannelsespapirer m.m., som er en stor fordel at have styr på ved eventuelle krav fra kunder og samarbejdspartnere. ”Det er en fordel, at det ligger i SOSWEB i forhold til GDPR, og samtidig er det igen meget nemmere at overskue og hurtigere at finde oplysningerne end at skulle lede i diverse mapper”, som Jette udtrykker det.

Liste over teknisk udstyr med et enkelt klik
Sidst på året udarbejder de hos Arne Ditlevsen A/S altid en liste over det tekniske udstyr, der skal tjekkes efter. I stedet for at skulle gøre det manuelt i et dokument på computeren eller måske endda i hånden, kan de med SOSWEB blot trykke på en knap, og så udskrives listerne automatisk. Listerne kan deles op, og de aktuelle lister gives til den medarbejder, der skal tjekke udstyret. ”Det er hurtigt, og de kan læse, hvad der står”, fortæller Jette med et smil.

Glæder sig til at afprøve nye funktioner
Jette glæder sig til at benytte SOSWEB til endnu mere og siger: ”Som sagt, så er vi meget begejstrede for SOSWEB, som hjælper os med at skabe overblik og gøre mange af processerne omkring arbejdsmiljøet hurtigere. Og vi har hørt, at der også for nyligt er kommet nye funktioner, blandt andet i kemimodulet, hvor man kan få sine kemiske instruktioner skrevet ud på en samlet planche. Det glæder vi os til at få kigget nærmere på, for det lyder da smart og overskueligt i stedet for at have en hel masse instruktioner for hvert enkelt produkt, som først skal findes frem”.
Jette konstaterer samtidig, at meget arbejde efterhånden foregår online i den teknologiske verden, vi nu lever i, og til det udtaler hun: ”For de unge mennesker, vi har ansat, er det en kæmpe fordel og meget sjovere, at de kan bruge deres telefon til mere og mere i jobbet – den er de jo ret glade for”, slutter hun med et smil om munden.


Du kan hente artiklen som pdf under "Kataloger" her til højre på siden.

Avidenz A/S
Magnoliavej 6
5250 Odense SV
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28124341
P nummer: 1010835425

Kontaktperson

KML
Kristina Munch Larsen
Kommunikations- og marketingmedarbejder
kml@avidenz.dk

Send til en kollega

0.063