23948sdkhjf

PFI Flowteknik/Grønbech & Sønner dansk forhandler af Wanner

| Medlemsnyhed | Indrykket af Grønbech & Sønner A/S

PFI Flowteknik/Grønbech & Sønner bliver dansk forhandler af Wanner International Ltd. Hydra-Cell®. Agenturet af Wanners unikke teknologi både styrker og komplementerer Grønbech & Sønner/PFI Flowtekniks portefølje.

PFI Flowteknik, som siden oktober 2018 har været en del af Grønbech & Sønner, overtog februar 2020 det danske agentur af Wanner International Ltd. Hydra-Cell®. 

"PFI Flowteknik har siden 2007 været leverandør og samarbejdspartner for bl.a. danske pharma- og fødevarevirksomheder inden for pumper og instrumentering og repræsenterer nogle af de førende producenter i verden, så vi er utroligt glade for nu også at kunne tilbyde vores kunder Wanners unikke produkter", udtaler Rene Christiansen, ansvarlig for Wanner-agenturet hos Grønbech & Sønner/PFI Flowteknik.

Wanner producerer Hydra-Cell® tætningsløse membranpumper og benytter sig af en unik teknologi, som ikke fås tilsvarende. Hydra-Cell® pumper er højeffektive, kraftige pumper til flytning af væsker, dosering, indsprøjtning og spraying af alle mulige væsker inkl. kemikalier, opløsningsmidler, syrer, kulbrinter, flydende naturgas, alkalier, polymerer, ammoniakvand, harpiks, gylle, opslemmet pulver, genbrugs- eller beskidt vand mv.

Rene Christiansen udtaler: "Wanners produktprogram både styrker og komplementerer i den grad Grønbech & Sønner/PFI Flowtekniks position som en væsentlig samarbejdspartner indenfor bl.a. pumpe- og flowteknologi til både den private og offentlige sektor."

Typiske applikationer, hvor Wanners produkter virkelig viser deres styrke, er proces- og industrielle applikationer med væsketransport under svære forhold. Hydra-Cell® tætningsløse membranpumper kan nemlig håndtere ætsende, ikkesmørende og slibende væsker og slam og kan endda tåle tørkørsel og lukkede ventiler på sugesiden, og de er dermed lige velegnede til høj- såvel som lavtryksapplikationer.


Eksempler på applikationer, hvor Wanner pumper anvendes kan være (se også vedhæftede billeder):

- Ultra-filtrering både til industri og fødevareproducenter
- Pumpning til reduktion af koncentration af saltopløsning på et farmaceutisk kemisk anlæg
- Højtryks-kontrolleret strøm af værktøjs kølevæske uden behov for fin filtrering
- Injektion med høj præcision ved lave strømningshastigheder til specialiserede applikationer i polyuretan-behandling
- Forskydning af følsomme eks. polymerer til forbedret olieudvinding
- Pumpning af væsker til spray-tørringsanlæg og omvendt osmoseanlæg
- Kort sagt til alle typer af industrier.

Læs mere her https://www.hydra-cell.co.uk/  eller kontakt os for yderligere information omkring løsninger fra Wanner International Ltd. Hydra-Cell®.

René Christensen, Salgsingeniør PFI Flowteknik A/S
rmc@pfiflowteknik.dk,  +45 2938 1160

Claus Gunris, Salgschef PFI Flowteknik A/S
cg@pfiflowteknik.dk,  +45 2938 1170

 

Om Grønbech & Sønner A/S:
Grønbech & Sønner A/S er totalleverandør af løsninger og service bl.a. inden for pumper, ventiler, aktuatorer og instrumentering.

Med specialiseret viden og internationalt førende teknologi, leverer vi innovative løsninger og produkter, der løser fremtidens krav inden for energi, industri, vand & spildevand samt stål & metal.

Grønbech & Sønner A/S har hovedkontor i København og afdelinger i Esbjerg, Vejle og Herrup og er en del af Grønbech-koncernen, der har omkring 900 medarbejdere og en årsomsætning på mere end 1,5 mia. DKK.

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Grønbech & Sønner A/S

Scandiagade 25
2450 København SV
Danmark
Grønbech & Sønner A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.109