23948sdkhjf

Teknisk Ståbi udkommet i 25. udgave

| Medlemsnyhed | Indrykket af Molio – Byggeriets Videnscenter

I 90 år har Teknisk Ståbi® været byggebranchens tro og pålidelige følgesvend. Nu er den udkommet i en 25. udgave.

Teknisk Ståbi® er skrevet af branchespecialister, som hver især besidder stor specialviden inden for deres fagområde og dermed er med til at sikre, at bogen er så korrekt og anvendelig som muligt.

Opslagsværket er byggebranchens "bibel", når det gælder samlet, opdateret viden om det byggetekniske beregningsgrundlag.

– Den indeholder på kondenseret form en meget stor del af den grundlæggende ingeniør- eller konstruktørviden om dimensionering af bygningers bærende konstruktioner. Den er et opslagsværk som kan bruges, når man har læst lærebøgerne og fået sin grundlæggende faglighed på plads, men ikke har tid til at kigge tre-fem lærebøger igennem eller savner en anvisning i hvordan teorien omsættes til dagens ”best practice”, siger forlagsredaktør Bjarke Hansen.

Nye ændringer i kendte rammer
– Ståbien er fyldt med gode eksempler som hjælper til at få normer og standarder omsat til praksis, og den er altid opdateret i forhold til de nyeste konstruktionsstandarder og bygningsreglement, siger Bjarke Hansen.

I den nye udgave er der sket større ændringer i funderingsafsnittet. Derudover er især bogens kapitel om last og sikkerhed ændret, og de relevante materialeafsnit er opdateret i forbindelse med, at det danske anneks til Eurocodes (EN1990) ændres.

Opbygningen i den 25. udgave af ståbien er den gammelkendte, så bogens trofaste brugere uden problemer kan navigere rundt i den.

Find bogen i Molios webshop lige her


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Molio – Byggeriets Videnscenter

Lyskær 1
2730 Herlev
Danmark
Molio – Byggeriets Videnscenter

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.106