23948sdkhjf

LM Byg – En stærk partner inden for beton, råhusbyggeri og hovedentrepriser

Siden grundlæggelsen i 1987 har LM Byg bestræbt sig på at være blandt de bedste inden for beton, råhusbyggeri og hovedentrepriser. Med specialiserede medarbejdere og en omfattende egenproduktion er vi en smidig og fleksibel samarbejdspartner, der kan igangsætte opgaver med kort varsel.

Vi følger med tiden, og bæredygtighed er blevet en integreret del af vores værdisæt og forretningsmodel. Vi har stærke kompetencer og solide referencer inden for træbyggeri samt brugen af FutureCEM. Derfor er vi en attraktiv partner for dem, der ønsker at bygge med miljøet for øje.

Førende inden for råhusbyggeri

Vores specialisering inden for beton og råhusbyggeri er baseret på mange års erfaring og en omfattende egenproduktion. Vi udfører alle opgaver inden for pladsstøbte betonkonstruktioner, montage af betonelementer, trækonstruktioner og stålkonstruktioner.

Vi arbejder ud fra fire missioner, der sikrer byggerier i særklasse:

  1. Konkurrencedygtige priser: Vores organisation er skåret ind til benet uden omfattende stabsfunktioner, og vi har løbende opbygget systemer til effektiv risikostyring fra kalkulation til aflevering. Derfor kan vores samarbejdspartnere altid være sikre på, at vi kan løse opgaverne i den forventede kvalitet – til en konkurrencedygtig pris.
  2. Samarbejdet i højsædet: Med en løbende dialog om projektets fremdrift ved du altid, hvor vi er i processen. Arbejdsmiljø, kvalitet, sikkerhed, socialt ansvar, tid og økonomi prioriteres højt, og hos os er du sikker på, at en aftale en aftale.
  3. Kvalitet er altafgørende: Med et internt kvalitetssikringssystem, der tilpasses til det enkelte projekt, sikrer vi høj kvalitet i alle vores projekter. Det er vores kunders sikkerhed for, at vi løser opgaven i høj kvalitet - og til rette tid.
  4. Stram tidsstyring: Med tidsstyringsprogrammer sikrer vi, at alle på byggesagen er på forkant med udviklingen. Derfor kan vi garantere, at vi afleverer dit projekt til den aftalte tid. Vi har aldrig fået en dagbod.
LM Byg A/S
Mårkærvej 2C
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK47982715

Send til en kollega

0.047