Technical Sales Engineer til dansk sensorproducent
Har du, hvad der skal til for at kombinere teknisk indsigt med salg? Som Technical Sales Engineer hos HB Products får du både ansvar og frihed til at drive salget og skabe resultater på tværs af markeder.
Når innovation og erfaring går hånd i hånd
HB Products er en dansk virksomhed, som er specialiseret i udvikling og produktion af sensorer til køle- og varmepumpesystemer. Virksomheden hjælper kunder med at energioptimere via præcis måling af væskeniveau, tryk og temperatur. Løsningerne bruges verden over og bygger på +25 års specialiseret erfaring.
Som Technical Sales Engineer er dit fokus at forstå både nye og eksisterende kunders behov og tilbyde de rette tekniske løsninger til dem. Du får ansvar for at:
- Yde teknisk salgsrådgivning.
- Udarbejde af kunde- og markedskravspecifikationer for produkter.
- Udarbejde større og/eller krævende tilbud.
- Følge op på aktiviteter, planer og projekter.
- Gennemføre kundebesøg.
- Demonstrere og præsentere virksomhedens produkter på messer og konferencer.
- Drifte og udvikle virksomhedens CRM-system.
Du får base på virksomhedens domicil i Hasselager og reference til Chief Commercial Officer, Jonas Elstrøm, hvis ledelsesstil er frihed under ansvar og åben kommunikation.