Holbøll søger Junior Controller
Vi søger en ny junior controller, der trives med at holde styr på tal, systemer og deadlines og som har lyst til at være en vigtig støttefunktion i økonomiafdelingen hos Holbøll Group.
Dette er rollen for dig, der værdsætter faglighed, struktur og samarbejde og som finder glæde i at få opgaverne gjort grundigt og til tiden. Som Junior Controller vil du få en alsidig rolle med opgaver, der spænder fra opdatering af data og opfølgning til support og forbedring af arbejdsgange. Stillingen refererer til Økonomidirektøren og bliver en vigtig støtte i den daglige drift og fremdrift i økonomirelaterede initiativer.
Hvad skal du?
Da dette er en nyoprettet stilling, vil den rette kandidat have gode muligheder for at præge rollen, men opgaver og ansvarsområder vil bl.a. omfatte:
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af analyser og rapporter.
- Økonomisk opfølgning på projekter og deadlines.
- Understøttelse af dataintegration mellem systemer.
- Bidrag til optimering af arbejdsgange.
- Deltagelse i bogføring og økonomiske ad hoc-opgaver.
- Hjælp til at sikre ro, struktur og momentum i afdelingens projekter.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en økonomisk forståelse og en naturlig interesse for tal og systemer. Som junior controller kan du lide at skabe overblik og følge opgaver til dørs. Du har sans for detaljen og trives med at arbejde i et miljø, hvor faglighed, ansvarlighed og samarbejde går hånd i hånd. Dette er rollen for dig, der værdsætter faglighed, struktur og samarbejde og som finder glæde i at få opgaverne gjort grundigt og til tiden.
Du kan være nyuddannet med lyst til at bruge din teori i praksis, eller du kan have flere års erfaring med bogføring og regnskab med et ønske om at bruge dine kompetencer på nye områder. Uanset din baggrund bliver du en del af et team, hvor vi arbejder tæt sammen, deler viden og sørger for, at tallene altid er på plads.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har forståelse for regnskab og controlling.
- Er vant til eller nysgerrig på økonomisystemer og evt. Bi-værktøjer.
- Det er et ufravigeligt krav, at du er god til og ikke mindst tryg i excel.
- Er struktureret, grundig og følger dine opgaver til mål.
- Har let ved at samarbejde på tværs og kommunikere klart.
- Er selvstændig, hjælpsom og klar til at tage fat, når det gælder.
Hvad kan vi tilbyde dig?
En fuldtidsstilling i en økonomiafdeling med ca. 6 kolleger, hvor vi hjælper hinanden og lægger vægt på faglighed, sparring og en god hverdag. Du bliver en del af en virksomhed i udvikling, hvor idéer bliver omsat til handling. Og hvor dine input og faglighed er med til at sikre, at tingene fungerer godt i praksis. Din base bliver i Næstved med enkelte arbejdsdage i Holbæk.
Hvem er vi?
Holbøll er en veletableret aktør med omkring 220 engagerede medarbejdere, og vi leder an på store infrastrukturprojekter på Sjælland og øerne. Vores stolthed ligger i vores fortsatte udvikling, samtidig med at vi værner om vores unikke kultur og samarbejdsånd, der er bygget på relationer, entreprenørskab og enkelhed.
Vi stræber efter at være branchens foretrukne samarbejdspartner for vores kunder, leverandører og samfundet som helhed, men vigtigst af alt, for vores egne medarbejdere. Vi værdsætter arbejdsglæde, faglig og personlig udvikling, høj arbejdsmoral og et stærkt fællesskab.
Er du interesseret i at være vores nye junior controller?
Send dit cv og en kort beskrivelse af dig selv til ansoegning@holboell.dk – vi afholder samtaler løbende – og venter gerne på den rigtige kollega.
Har du spørgsmål til stillingen som junior controller, er du velkommen til at kontakte økonomidirektør Annette Schneider på ans@holboell.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.