23948sdkhjf
Del siden
Job

Energimedarbejder til Holbæk Kommune

Brænder du for energiledelse og den grønne omstilling? Er du drevet af data, og ønsker du at gøre en reel forskel i driften af offentlige bygninger? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye energimedarbejder i Holbæk Kommune.

Ansøgningsfrist
21. august 2025
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Sjælland Holbæk Kommune

Holbæk Kommune søger en energimedarbejder til afdelingen Byggeri og Ejendomme, som består af 35 engagerede og kvalificerede medarbejdere. Afdelingen arbejder bl.a. med nybyg og større renoveringer af kommunens ejendomsportefølje. Derudover er digitalisering i forhold til driften af kommunens bygningsmasse også forankret i afdelingen. Du bliver en del af et team med afdelingens allerede ansatte energimedarbejder og en yderligere kommende kollega i en 1-årig projektansættelse, så I kommer til at udgøre et nyt team.

Som kommunens nye energimedarbejder får du primært ansvaret for at skabe et datagrundlag, som kan bruges aktivt til at optimere på den daglige drift, herunder implementering af fjernaflæsning. Målet er at fremme den grønne omstilling og sikre en mere energieffektiv drift af kommunens ejendomme.

De primære arbejdsopgaver vil være:

  • Screening for potentielle energibesparelser i kommunens ejendomsportefølje og udarbejdelse af business cases
  • Projektledelse og support i forhold til konkrete energiprojekter
  • Digitalisering og automatisering af kommunens forsyningsdata
  • Sparring med kommunens tekniske servicepersonale om drift af tekniske anlæg
  • Rådgivning om og planlægning af vedligehold af tekniske anlæg
  • Dokumentation af resultater ved energibesparende foranstaltninger

Vi forventer, at du

  • har erfaring inden for et eller flere af ovenstående områder
  • har en relevant uddannelse som f.eks. energiteknolog, maskinmester, installatør eller lignende
  • har gode tværgående samarbejdskompetencer
  • har gode IT-kompetencer, især erfaring med CTS
  • er god til at kommunikere med brugere, borgere og samarbejdspartnere
  • er respektfuld og præcis i din kommunikation
  • kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger
  • har kørekort (Kategori B)

Vi tilbyder dig
et job med stor frihed under ansvar, hvor du har fleksibilitet til at tilrettelægge din egen arbejdsdag. Hos os bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor godt humør og humor er en naturlig del af hverdagen – og noget, vi værdsætter, at du bidrager til.

Du får et tæt og tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger i afdelingen, som blandt andet arbejder med projektudvikling og -ledelse af kommunale byggeprojekter, kontraktstyring af bilflåde og forsikringer, samt administration og optimering af kommunens ejendomsportefølje. Vi prioriterer faglighed højt – og det samme gælder arbejdsglæde og gensidig respekt.

Vores kontor ligger på Kanalstræde med udsigt over Holbæks hyggelige havnemiljø – kun få minutters gang fra stationen og byens hovedstrøg.

Løn og ansættelsesvilkår 
Stillingen er på 37 timer, og vi ønsker den besat snarest muligt. 

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med mulighed for individuelt kvalifikationstillæg efter erfaring og kompetencer. 

Der er flextid og mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Holbæk Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Søg stillingen 
Send din ansøgning senest den 21. august 2025 via vores rekrutteringssystem.
Vi afholder samtaler i uge 35, og vi glæder os til at høre fra dig!

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Tanja Bonde Rønne på mail: tanjr@holb.dk eller telefon 72 36 46 25.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Sådan søger du en stilling hos os
Holbæk Kommune ønsker at skabe mangfoldige arbejdspladser og vi ansætter på baggrund af kandidatens kompetencer og vil til enhver tid stræbe efter at ansætte den bedste kvalificerede kandidat til de givne opgaver og kontekst. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen uanset køn, alder, politiske og religiøse overbevisninger, seksuelle orientering, etnicitet, hudfarve, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Personalepolitik
Holbæk Kommunes personalepolitik indeholder vores værdier for, hvordan vi omgås hinanden og borgerne.

Læs personalepolitikken her

Søg job

Send til en kollega

0.094