Saferoad Services A/S søger entreprisechef til Østdanmark
Er du en erfaren leder med stærke kompetencer inden for projekt- og entrepriseledelse? Har du lyst til at lede komplekse projekter inden for kørebaneafmærkning og sikre, at de gennemføres til tiden, inden for budget og med høj kvalitet? Så er det måske dig, vi søger som vores nye entreprisechef for Østdanmark.
Om rollen:
Vi søger en engageret og struktureret entreprisechef med interesse for AI og digital udvikling, der trives i spændingsfeltet mellem kundekontakt, projektledelse og forretningsudvikling.
Du skal kunne sikre et højt serviceniveau over for vores kunder. Samtidig skal du have styr på oprettelse og opfølgning af sager – herunder fakturering.
Som entreprisechef Øst hos Saferoad Services A/S vil du få en nøglerolle i at lede og udvikle vores projekter i Østdanmark. Du vil referere til vores COO og have det overordnede ansvar for planlægning, gennemførelse og opfølgning på projekter fra start til slut.
Du vil være leder for et stærkt team af entrepriseledere og en entrepriselederassistent. Sammen leder I en række teams, der arbejder på vejene. Jeres fokus er kvalitet, økonomi og tidsplaner, og du sikrer, at vores projekter lever op til kundernes forventninger.
Dine ansvarsområder:
- Lede og styre entrepriseprojekter i hele deres livscyklus
- Overvåge projektøkonomi og sikre overholdelse af budgetter
- Sikre høj kvalitet og sikkerhed i projektgennemførelse
- Koordinere og lede flere teams, der arbejder på vejene, for at sikre effektiv drift
- Skabe og vedligeholde gode relationer med kunder, underleverandører og partnere
- Drive løbende forbedringer og innovation i projektprocesser
- Optimere arbejdsgange og komme med forslag til smartere løsninger
- Anvende – og gerne videreudvikle – AI-værktøjer i det daglige arbejde
Din profil:
- Dokumenteret erfaring som minimum entrepriseleder inden for service-, bygge- eller anlægsbranchen
- Stærke lederevner og evne til at motivere og inspirere teams
- God forretningsforståelse
- Lyttende, men modig leder, der går forrest
- Fremragende kommunikations- og forhandlingsevner
- Systematisk og komfortabel med datahåndtering og økonomisk overblik
- Flair for IT og ser muligheder i nye teknologier som kunstig intelligens
- Løsningsorienteret, god til mennesker – og har øje for både detalje og helhed
Vi tilbyder:
- En udfordrende og dynamisk rolle i Saferoad Services A/S, en virksomhed i vækst
- Mulighed for at arbejde med spændende og komplekse projekter
- Et professionelt og engageret arbejdsmiljø med fokus på udvikling
- Konkurrencedygtig løn og gode ansættelsesvilkår
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere? Send os din ansøgning og CV senest 11. august til nid@saferoad-services.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte COO Nicolai Demant på 61 55 46 43.
Der indkaldes løbende til samtaler, så er du interesseret, så skynd dig at ansøge.
Vi er en arbejdsplads med plads til forskellighed, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen, uanset køn, alder, etnicitet og baggrund.
Saferoad Services A/S er en del af Saferoad Group, der er en af Europas ledende aktører inden for trafiksikkerhed. Saferoad har mere end 2.500 ansatte fordelt på 30 lande.