Anlægsingeniør

Vi søger to erfarne anlægsingeniører med fagligt fokus på projektering, tilsyn og byggeledelse til driftsområdet i Sorø. Du bliver en del af en mindre men fagligt dygtigt anlægsteam, der varetager opgaver inden for både vand- og spildevandsområdet.
Som anlægsingeniør og projektleder vil du være i tæt dialog og samarbejde med både kolleger og kunder såvel som relevante myndigheder og fagpersoner. Du kommer til at være den styrende part i egne opgaver, og vi søger derfor to erfarne anlægsingeniører med gennemslagskraft og gode samarbejdsevner.
Dine arbejdsopgaver
Du vil få ansvar for mange forskellige projekter. Herunder opgaver med separatkloakering, etablering af nye bassiner, bygværker, pumpestationer og trykledninger m.m. Jobbet foregår delvis på kontor og delvist på div. byggepladser i marken, ifm. tilsyn og projektledelse på konkrete projekter.
Derudover består dine arbejdsopgaver af følgende:
- Projektering i alle projektets faser – både med og uden rådgivere
- Ledelse af projekter, projektering og byggeri
- Fagtilsyn inden for dit fagområde
- Byggeledelse: Deltagelse i byggemøder, tid- og økonomistyring på projekter, mangelgennemgang, afleveringsforretning samt sikre en god overlevering af arbejdsopgaver til driften.
Om dig
Det er et krav, at du er uddannet anlægsingeniør og gerne med mindst 5 års erfaring inden for bygge- og anlægsbranchen. Har du erfaring fra forsyningsbranchen eller erfaringer inden for vand og spildevand, vil det være en fordel – om end ikke et krav.
Derudover søger vi dig, der er struktureret, løsningsorienteret og selvstændig i både tanke og handling. Gode samarbejdsevner og kommunikative egenskaber er dertil afgørende, da stillingen forudsætter tæt kontakt og samarbejde med både interne og eksterne aktører.
Grundlæggende IT-færdigheder i bl.a. Office365 er dertil nødvendig, da dokumentation af data er en væsentlig del af jobbet.
Vi tilbyder
Stillingen er med flextid og mulighed for op til 2 ugentlige hjemmearbejdsdage. Hos Envafors går vi meget op i medarbejdernes udvikling, og du tilbydes derfor en stilling med gode udviklingsmuligheder.
Derudover tilbyder vi fri frugt og kaffe, mulighed for medlemskab i en aktiv personaleforening og sundhedsforsikring samt tilskud til massageordning.
Løn- og ansættelsesvilkår: Løn og ansættelsesvilkår efter Overenskomst indgået mellem Envafors A/S og Ingeniørgruppen i Envafors A/S.
OM ENVAFORS
Envafors er et fælles serviceselskab etableret i 2022 i samarbejde mellem NK-Forsyning og SK Forsyning. I 2025 blev Sorø Forsyning også en del af Envafors.
Vi leverer vand og håndterer spildevand for vores kunder i Næstved, Slagelse og Sorø Kommuner. I Næstved og Slagelse drifter vi også vejlyset, og i Slagelse arbejder vi desuden med varme og energihandel.
Med udgangspunkt i vores værdier – ansvarlighed, faglighed, fællesskab og trivsel – arbejder vi hver dag på at sikre en stabil forsyning, der tager hensyn til klima og miljø, samt gode forhold for vores kunder og medarbejdere.
Vi har i alt ca. 235 medarbejdere, der holder til på Nordvej 6 i Slagelse, på Ærøvej 2 og Ved Fjorden 18 i Næstved, samt på Hovedgaden 60 og St. Ladegårdsvej 7-9 i Sorø.