23948sdkhjf

Nyt hotel kan blive del af kæmpe forvandling i kystby

Borgmester drømmer om en kombination af boliger, hotel og ferielejligheder i Sæby

Sæby Havn er i rivende udvikling. Den nye havnefront kan nu blive indkredset af lejeboliger, erhvervslokaler, ejerlejligheder, grønne områder - og et helt nyt hotel.

Det kan i hvert fald blive en realitet, hvis Frederikshavn Kommune godkender ansøgningen af det nye byggeri fra Sæby Havnefront A/S og LMS Udlejning ApS tegnet af Qvist Arkitektur.

- Der er jo nogle private ejere, der banker på og siger, at de kunne godt tænke sig at bygge. Så siger vi, at det lyder spændende, og så starter vi hele den her demokratiske plan- og myndighedsproces op, siger borgmester i Frederikshavns Kommune, Birgit Hansen (S):

- Det glæder vi os til. Det bliver spændende at høre, hvad borgerne siger til det. Men det er dejligt, at der er nogen, der har lyst til at investere, og så må vi se, hvordan det lander.

Borgmester ønsker også et hotel

Der er tale om placeringen ved den gamle makrelfabrik på Søndre Ringvej. Den placering er beliggende i et område, som netop er udpeget til byomdannelse, hvor der kan forventes at ske en omdannelse til nye formål.

Birgit Hansen er positivt afstemt med, at den gamle makrelfabrik skal byttes ud med et nyt hotel.

- Jeg tror, at vi skal lande et eller andet sted, hvor der måske bliver plads til et hotel, men man skal jo også have respekt for, at der er nogen, der gerne vil bo tæt ved vandet. Og så skal vi finde en kombination, hvor vi ikke gør vold på området med højde og drøjde.

Folk søger formentlig et svar på, om det er realistisk med det her konkrete projekt. Tror du, det bliver godkendt?

- Jeg kan i hvert fald sige, at på et eller andet tidspunkt, så kommer der noget nyt der. Og det bliver ikke bare en græsplæne. Så skal man vende balancen med, hvor tæt og hvor højt der skal bygges, siger Birgit Hansen.

Hvad er dit drømmescenarie?

- En kombination af boliger, hotel og ferielejligheder i en højde som, flest muligt synes, er spiseligt i en by som Sæby. Der kommer altså ikke til at være et højhus af et hotel, siger Birgit Hansen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094