23948sdkhjf

Ny spiller: Vil opføre milliardportefølje over hele landet

Dansk-engelsk joint venture har konkrete planer om at opføre de første 280 boliger

Et nyt ejendomsselskab, Velkomn, har set dagens lys i form af et joint venture mellem den engelske ejendomsudvikler Matter Real Estate, ejendomsselskabet 1927 Estate og tidligere direktør i HD Ejendomme, Peter Uldall Borch.

Velkomn får hovedkvarter i Odense med Peter Uldall Borch som adm. direktør og har til at begynde med en portefølje på cirka 2 mia. kr. fordelt på 800-1.200 lejeboliger. 

Heraf er der allerede konkrete planer om at opføre de første 280 boliger på Sjælland, oplyser det nye selskab i en pressemeddelelse. Og allerede nu søger den ene part, 1927 Estate, nye projekter og jordstykker til Velkomn.

Fokus vil være på rækkehusprojekter nær større byer i Danmark; København og Aarhus samt i Trekantområdet og på Fyn. For flere danskere efterspørger nybyggede rækkehuse, lyder rationalet:

– Samtidig er der flere, der ikke ønsker at binde alle deres penge i mursten, men i stedet prioriterer andre ting, siger Peter Uldall Borch om betragtningerne.

Opbygger organisation

Peter Uldall Borch skal nu i gang med at opbygge en dansk organisation, der kan tilbyde et full-service koncept med alt lige fra optimering af byggeri til en professionel ejendomsadministration og drift, der med tiden kan håndtere endnu flere ejendomme.

Partnerne bag Velkomn

Matter Real Estate er et ejendomsinvesteringsselskab med fokus på fast ejendom i hele Nordeuropa. Matter investerer i sektorer, herunder, men ikke begrænset til, lejeboliger, enfamilies-boliger uden for gateway-byer, betalbare boliger og sundhedscentre.

1927 Estate er en ejendomsvirksomhed med fokus på udvikling, asset management og investering. Firmaet har hovedkontor i Aarhus samt afdelinger i København, Hobro og Esbjerg. Selskabet er i dag ejet af 4. og 5. generation samt en ny investorkreds, der tiltrådte i 2019. Allerede nu søger 1927 Estate nye projekter og jordstykker til Velkomn.

Peter Uldall Borch skal stå i spidsen for Velkomn som adm. direktør. Han har erfaring fra gennem mange år med løbende drift af HD Ejendomme, der endte med et salg til svenske Heimstaden.

Han har selv mere end 16 års erfaring med ejendomsdrift- og udvikling. Blandt andet som direktør af HD Ejendomme, som med en portefølje på over 6.000 lejeboliger blev solgt til svenske Heimstaden i 2021.

– Med dette joint venture samler vi kapital, udviklingskompetencer og en stærk og erfaren organisation, siger Peter Uldall Borch og peger på fordelene ved at have Matter Real Estate og 1927 Estate med på holdet i forhold til hele processen fra udvikling over byggeri, til drift og administration.

Forudser øget efterspørgsel på lejeboliger

Peter Uldall Borch fremhæver en tendens til et stigende antal boliglejere end -ejere som baggrund for satset:

– Vi tror på, at det behov kun bliver større i fremtiden, og vi er overbevist om, at vi med vores model kan tilbyde danskerne de perfekte rammer for det moderne liv, siger Peter Uldall Borch.

Velkomns lejemål er blandt andet tiltænkt familier, singleforældre med børn samt ældre, der vil slippe for arbejdet med at eget hus ved lige.

Alle boliger vil blive DGNB bæredygtighedscertificeret.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.19