23948sdkhjf

Personlig instruktion i maskinstyring sikrer optimal udnyttelse af mulighederne

Når en ny maskine kommer ud på pladsen, instrueres maskinføreren grundigt i alle de muligheder, der er i systemet fra trinbrættet

Som seniorinstruktør i maskinstyringssystemet Smart Construction hos Scantruck A/S sørger Ole Skårup for, at alle kunder, der investerer i maskinstyring, får det optimale udbytte af maskinen fra første dag. Det sker gennem individuel træning og instruktion ude på byggepladserne.

Antallet af gravemaskiner og dozere med maskinstyring, der leveres fra Scantruck A/S, er støt stigende. Faktisk er den danske importør ifølge egne oplysninger den brancheaktør, der har flest maskiner med Topcon maskinstyring ude og arbejde i det danske marked, og det giver store mængder erfaringer at trække på.  Det fortæller firmaet i en pressemeddelelse.

Fuld effekt

De erfaringer kommer nye kunder og brugere af maskinstyring til gavn, og importøren har dedikerede medarbejdere, hvis formål er at hjælpe kunderne med at få det optimale ud af deres gravemaskine eller dozer med det avancerede udstyr.

- Vi er til for at hjælpe kunderne med at tjene flere penge. Det sker ved at give dem den fulde effekt af vores teknologiske løsning, så de kan optimere deres arbejde og være så effektive så muligt, forklarer Ole Skårup, seniorinstruktør i Smart Construction hos Scantruck A/S.

Han har selv mere end 20 års erfaring som maskinfører og entreprenør i entreprenørbranchen, og de mange nye teknologiske fremskridt virkede i begyndelsen også uoverskuelige for ham. Men han fordybede sig i dem, og i dag underviser og instruerer han Scantrucks kunder i Topcons maskinstyring ude på byggepladserne.

- Min vigtigste opgave er, at kunderne bliver dus med deres nye udstyr. Jeg bliver tilkoblet kunderne, så snart de har købt en maskine hos os med maskinstyring. Jeg underviser dem i anvendelsen af Topcon maskinstyring og sikrer en total gennemgang af deres nye maskine med al dens teknologi. Den enkelte kunde skal have den fulde fornøjelse og effektivitet af deres nye investering fra dag et. Uanset om det er en enkeltmandsvirksomhed eller Aarsleff, siger Ole Skårup.

Behov for læring

- Fordi jeg selv har været maskinfører i mange år, forstår jeg udmærket kundernes behov for læring. Jeg har selv stået i deres situation og skulle forholde mig til nyt og avanceret teknologi i maskinen, så jeg kender både de glæder og frustrationer, der er forbundet med at lære noget nyt, siger han.

I gamle dage, og det er egentlig ikke så mange år siden, fik entreprenøren en fysisk tegning med sit projekt, og en landmåler satte pindene og trak snore. I dag har maskinføreren alle tegninger og informationer tilgængelige digitalt på en monitor i førerhuset. Her er alle veje, højdekurver m.m. sat ind, og man bliver ikke sat tilbage, hvis en pind er væltet eller forsvundet.

- Kunderne ved, hvad maskinstyring og de digitale muligheder og løsninger drejer sig om, men de ved ikke alle, hvordan det virker i praksis. Nogle lærer det hurtigere end andre, og det er helt fint. De har købt udstyret, fordi de kan se formålet med det, og så skal vi nok hjælpe dem med at anvende det effektivt, så de længe de har brug for os, siger Ole Skårup.

- Alle kan lære det. Jeg har endnu ikke været ude og instruere en af vores kunder, hvor de ikke er endt med at være godt tilfredse. En af mine kunder var meget frustreret og nærmest vred, da jeg dukkede op, men 1,5 time senere var han et stort smil.

Mistet overblik

- I et andet tilfælde havde kun landmåleren de digitale projekttegninger og havde sat pindene derefter med sin gps-stok. Men pindene væltede, og overblik og præcision blev sat på prøve. Mine kolleger fra Scantruck og jeg sikrede data fra landmåleren, og en time senere lå alle data over projektet klar i gravemaskinens system. Det er et godt eksempel på, hvordan man kan være virkelig effektiv med sin maskine med at bruge den tilgængelige teknologi i stedet for at søge rundt efter nogle væltede pinde, konstaterer Ole Skårup.

Alle data produceres hos Scantrucks nye tech afdeling i Odense. Den er dedikeret til at understøtte og udvikle den teknologiske udvikling og øgede digitalisering i den danske bygge- og anlægsbranche. Hos Scantruck A/S er det hele samlet under den teknologiske paraply, der hedder Smart Construction. Et koncept, som et stigende antal aktører i branchen for alvor har fået øjnene op for. Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14