Licitationen mener: Forskel på indkøb af vatpinde og supersygehuse
Massive budgetoverskridelser og voldsomme tidsforsinkelser klæber til opførelsen af supersygehusene. Og for at gøre ondt værre, så er supersygehusene også ramt af byggesjusk.
Hverken tage eller vægge kan holde vandet ude. Det er altså ikke raketvidenskab at lægge et tæt tag eller bygge en tæt facade. Eller sørge for, at byggematerialerne er beskyttet mod vind og vejr, så de ikke monteres drivvåde og dermed giver grobund for skimmelsvamp.
Mens regionerne tilsyneladende har været forholdsvis gode til ansvarsmæssigt at dække sig ind, så omkostningerne til udbedringen af skaderne havner hos entreprenørerne, så har regionerne i den grad fejlet i forhold til kvalitetsstyring. For hvordan i alverden kan så forholdsvis banale skader opstå, når man tænker på, hvor mange penge regionerne har brugt på bygherretilsyn og herunder dokumentation, kvalitetssikring og -kontrol.
Svaret må være, at bygherretilsynet har svigtet helt eklatant. Eller også ligger en del af svaret i, at regionerne, trods massive budgetoverskridelser, ikke har afsat tilstrækkeligt med penge til at få udført et kvalificeret tilsyn. Fadæserne omkring supersygehusene forstærkes af, at regionerne tilsyneladende ikke har arbejdet på tværs af de store projekter og dermed hverken har opnået stordriftsfordele eller udvekslet viden og erfaringer før og under byggeprocessen.
De ansvarlige i regionerne oplever derfor lige nu, at der er forskel på at have en indkøbsorganisation til at købe vatpinde og gazebind og til at styre et milliardbyggeri. Og gøre det professionelt.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
