12 mio. kr. ud af en omsætning på næsten 8,7 mia. kr. Det var, hvad der var tilbage på bundlinjen i årsregnskabet hos MT Højgaard Holding, da rådhusklokkerne ringede 2023 ind.
Men det er ikke godt nok, fastslår topledelsen i landets næststørste entreprenørvirksomhed. I koncernens spritnye strategi, som rækker frem til 2025, er der derfor sat fokus på at tjene penge fremfor at øge toplinjen.