23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Aarhus Havn skifter kurs: Trækker ansøgning om klapning tilbage

Politikerne i Aarhus Kommune har påbudt Aarhus Havn at finde en anden løsning end at klappe ved Fløjstrup.

I forbindelse med at Aarhus Havn skal udvides, havde havnen søgt om tilladelse hos Miljøstyrelsen til at klappe ved Fløjstrup.

Men efter klapningen ved en politisk beslutning blev stoppet sidste år i forbindelse med anlæg af Lynetteholmen, har politikerne i Aarhus Kommune valgt at skifte spor og har nu stillet nye skrappe krav til havneudvidelsen.

Det skriver Aarhus Stiftstidende.

Kravene indebærer, at Aarhus Havn slet ikke må klappe ved Fløjstrup, ligesom at mængden af materiale, der skal klappes, skal nedbringes fra de 1,8 mio. kubikmeter, det var oprindeligt, til maksimalt 400.000 kubikmeter. Om muligt skal det dumpes et nyt sted og helst fjernes ved hjælp af ny teknologi.

- Det betyder, at vi trækker vores ansøgning om klapning ved Fløjstrup tilbage fra Miljøstyrelsen. Derefter må vi i dialog med Miljøstyrelsen og vores rådgivere lede efter et andet område længere væk, hvis der bliver brug for at skulle klappe en reduceret mængde. Men vi arbejder selvfølgelig på helt at undgå det, siger Thomas Haber Borch, havnedirektør hos Aarhus Havn.

Lynetteholm Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.145