Køreledninger til lastbiler kan blive fremtiden fra Femern til Øresund
Lastbilen trækker ud på motorvejen, blander sig med den hvæsende trafik, og så strækker to enorme metalarme sig ellers op fra førerhuset til de elkabler, som hænger højt over asfalten. Det kan blive fremtidens hverdag op og ned ad E47 på Sjælland og Falster.
I hvert fald er Vejdirektoratet nu i sving med en foranalyse af fordele og ulemper i at rulle scenariet ud fra den kommende Femern-forbindelse op mod Øresundsbroen og Helsingør.
Elveje kaldes konceptet, hvor lastbiler tapper strøm fra køreledninger, som man kender det fra S-tog, trolleybusser og letbaner. Og de første pilotprojekter er skudt op i udlandet for flere år siden.
- Vi undersøger det jo, fordi at vi gerne ser, at vi får lavet en grøn omstilling af den tunge vejtransport. Og vi siger ikke, at det her er løsningen. Men det er en mulig løsning at få sat de her køreledninger op, siger Andreas Egense, der er afdelingsleder i Transportanalyse i Vejdirektoratet, hvor foranalysen er forankret.
Analysen er bestilt af en række partier som del af aftalen Grøn Transportpulje I i 2021. Vejdirektoratet har været i gang i otte måneders tid og forventer at kunne aflevere resultaterne i slut-2023.
Det er jo bestemt ikke gratis, så det skal være en god business case, det her. Det er i bund og grund det, vi undersøger Andreas Egense, afdelingsleder i Transportanalyse i Vejdirektoratet
Endnu kan Andreas Egense ikke løfte sløret for foreløbige resultater. Men at konceptet vil være dyrt - og kaste tunge opgaver af til installatører og tekniske entreprenører i byggebranchen - er ingen hemmelighed:
Dels er der opsætningen af mast efter mast over mange km til el-ledningerne, dels er der opbygningen af en god portion tilslutninger til elnettet med transformerstationer. Endelig kommer al vedligeholdet og den daglige, løbende drift.
Kan blive prop i systemet
Men hvorfor overveje alt det bøvl?
Ét svar er, fortæller Andreas Egense, at andre grønne alternativer til at drive den tunge transport kommer med ulemper: Biobrændsel er en begrænset ressource, og kørsel på brint har et ret stort energitab. Og skal lastbiler køre på ren batteristrøm, kræver det med den nuværende teknologi enorme batterier - vi taler flere tons. Og de er tilmed meget dyre.
Kørsel med strøm fra elledninger kan derfor vise sig at være en løsning.
En anden årsag er, at vores nabolande i flere år set sig varme på teknologien. Og bliver den til virkelighed, risikerer Danmark at blive en prop i systemet.
- De har lavet forskellige pilotprojekter med køreledninger, og de kunne rigtig godt tænke sig, at man også i Danmark undersøger muligheden for, at trafikken mellem Tyskland og Sverige kan drives af køreledninger, fortæller Andreas Egense.
I Sverige ventes den første elvejsstrækning ved Örebro at åbne for trafik i 2025, og i Tyskland har regeringen finansieret tre forsøgsstrækninger, som om to-fire år skal danne grundlag for, om man vil gå videre med elektrificering af andre strækninger. Til den tid er der da heller ikke længe til, at endnu flere biler og lastvogne ventes at passere mellem Danmark og Tyskland, når Femern-tunnelen åbner i 2029.
Skal være god business case
Men, for der er også et par men'er: Værdien af køreledningerne afhænger i høj grad af, at der er et forholdsvis stort antal lastbiler, som vil bruge dem, forklarer Andreas Egense.
- Så det er en klassisk hønen og ægget-problematik. Er der ikke nogen køreledninger, så vil der heller ikke være nogen, som vil poste penge i køretøjer, der kan køre på det. Og omvendt, hvis der ikke er nogen køretøjer, så kan det ikke betale sig at bygge køreledningerne, siger han.
Fordelene vil også skulle opveje risici. For hvad hvis en køreledning falder ned - hvad kan det give af skader og betyde i tabt transporttid? Og kan der være andre alternativer om x-antal år, der vil udkonkurrere elvejene: Er batterier om for eksempel 10 år blevet så små og billige, at det bedre kan betale sig udelukkende at køre på batterier? Eller er brintteknologien nået så langt, at det er et oplagt alternativ?
Om elvejskonceptet
Opdraget til Vejdirektoratet er at se på, om det giver mening at etablere køreledninger fra den kommende Femern-forbindelse op til både Øresundsbroen og til Helsingør-Helsingborg-forbindelsen.
Bliver scenariet til noget, er ideen, at strømmen bruges til at drive lastbilen og lade et mindre batteri op. Batteriet skal alene sikre, at lastbilen, når den kører af køreledningsstrækningen, kan nå til sit mål.
Vejdirektoratet forestiller sig at køreledningerne i så fald sættes op i det højre spor, hvor den tunge transport i forvejen kører. Her vil der også stadig kunne køre personbiler og andre lastbiler, som ikke udnytter køreledningen.
Der er umiddelbart ikke forudsat køreledninger i Femern-tunnelen eller over Øresundsbroen. Forudsætningen er nemlig, at der mindst skal være 50 kilometers rækkevidde på lastbilernes batteri.
Vejdirektoratet har fået en bevilling på 3 mio. kr. til foranalysen
Kræver flere analyser
Mulige svar holder Vejdirektoratet stadig tæt på kroppen. Og uanset hvad er kabler over motorvejen ikke lige rundt om hjørnet.
Analysen fra Vejdirektoratet er et første skridt, som skal bruges til, at politikerne kan træffe en mere oplyst beslutning om, hvorvidt ideen skal lægges i graven allerede nu, eller om der skal sættes en endnu en større og mere omfattende analyse i værk.
Dén analyse (og formentlig skal der også en miljøkonsekvensvurdering til) vil så danne de egentlige bundbrædder, som politikerne kan tage en endelig beslutning ud fra.
Vejdirektoratet sigter efter at have foranalysen klar i slutningen af 2023.
