23948sdkhjf

Modulbygger vinder 130 millioners boligprojekt

Parterne bag håber, at projektet får følgeskab af flere, så man til sidst ender med en portefølje på omkring 1 mia. kr.

Akademikerpension investerer 130 mio. kr. i opførslen af et bosted for voksne med autisme, Ny Højtoft, ved Hvalsø i Lejre Kommune.

Med projektet sætter pensionskassen gang i det, som selskabet i en pressemeddelelse selv kalder ”et nyt ben” i ejendomsstrategien, nemlig ejendomssegmentet social infrastruktur.

Det 4.470 kvm store bosted er designet af Njordrum Care og bliver bygget af FlexModul A/S. Det nye botilbud indeholder 36 lejligheder fordelt på fire bogrupper.

Akademikerpension finansierer byggeriet og overtager ejendommen ved færdiggørelsen, hvor Ny Højtoft tegner en 30-årig lejekontrakt.

Ny Højtoft forventes færdigopført i 2. kvartal 2024.

Øjner milliardportefølje

I forbindelse med opførelsen af Ny Højtoft har Akademikerpension og Landsforeningen Autisme indgået et partnerskab, som på sigt skal føre til flere nyopførte botilbud.

Det skal ske ved, at parterne rundt om i landets kommuner finder byggegrunde, hvor nye bosteder kan blive opført. Til dette formål har Landsforeningen Autisme stiftet den erhvervsdrivende fond, Boligfonden Autisme.

– Vi håber på, at aftalen på sigt munder ud i 5-10 projekter og en portefølje på omkring 1 mia. kr., siger ejendomschef hos Akademikerpension, Søren Møller-Larsson.

Han uddyber, at partnerskabet er en tilføjelse til pensionskassens nye ejendomsstrategi.

– Med ansvarlighed som det altoverbærende tema tilføjer vi nu social infrastruktur som et ny ben, der fint komplementerer vores store fokus på beboelsesejendomme, fortæller ejendomschefen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109