23948sdkhjf

Godkendelse sætter gang i byggeri af syv gasanlæg for 773 millioner

Klima-, Energi- og Forsyningsministeren har godkendt, at Energinet bygger syv nye anlæg i gastransmissionssystemet

Energinet kan nu gå i gang med at bygge syv nye anlæg i gastransmissionssystemet. Klima-, Energi og Forsyningsministeren har netop godkendt investeringen, der forventes at løbe op i samlet 773 mio. kr.

De nye anlæg skal sikre, at den stærkt stigende biogasproduktion kan sendes rundt i landet og ikke risikerer at blive "lukket inde" i lokale afgreninger af gassystemet.

Anlæggene vil gøre det muligt at booste den danske biogasproduktion og dermed hurtigere gøre Danmark uafhængig af fossil naturgas og importeret gas. Den danske biogasproduktion har været stærkt stigende de seneste år og udgjorde 34 pct. af det samlede danske gasforbrug med udgangen af 2022.

Gassystemer bliver vendt på hovedet

Gassystemet blev oprindeligt bygget til at transportere naturgas fra Nordsøen ud til forbrugerne. Nordsøgassen kommer ind i Vestjylland og transporteres rundt i landet i store transmissionsrør. Her er gassen under stort tryk, dels for at komprimere gassen, dels for at "skubbe" den rundt i systemet. Efterhånden som gassen kommer ud i de lokale distributionssystemer, transporteres den i mindre rør og under mindre tryk.

Men den grønne omstilling vender hele gassystemet på hovedet. Nu bliver gassen produceret rundt om i landet og sendt ind i de lokale gasrør, hvor trykket er lavt. For at det kan komme ud på gassens "motorveje" og videre rundt i landet, skal gassen komprimeres og trykket hæves - ellers kan gassen rent fysisk ikke sendes ind i gastransmissionssystemet. Den udvikling kræver helt nye anlæg.

Med Folketingets "Aftale om et mere grønt og sikkert Danmark" fra juni 2022 og dermed en accelereret grøn omstilling er der behov for at fremrykke opførelsen af de nye anlæg og bygge flere end oprindeligt tænkt.

Energinet arbejder desuden sammen med Evida, statens selskab for det danske gasdistributionssystem, på midlertidige løsninger, som på kort bane og inden de nye anlæg står klar, kan forhindre disse lokale overskud af biogas (biogaslommer) og evt. afbrænding af gas.

De syv nye gasanlæg

De nye anlæg vil blive bygget i:

Nordjylland

  • Etablering af ny M/R-station ( Måler- og regulatorstation) ved Haverslev, marts 2024
  • Ny kompressorstation ved M/R-Haverslev, juni 2026

Midtjylland: 

  • Tilbageførelsesanlæg ved M/R-Herning, marts 2025

Fyn: 

  • Tilbageførelsesanlæg ved M/R-Vissenbjerg, september 2025

Sjælland: 

  • Tilbageførelsesanlæg ved M/R-Køge, december 2025

Sydjylland 1: 

  • Tilbageførelsesanlæg ved M/R-Nørskov, marts 2026

Sønderjylland: 

  • Tilbageførelsesanlæg ved M/R-Frøslev, september 2026

Sydjylland 2: 

  • Tilbageførelsesanlæg ved M/R-Ll. Selskær, december 2026

Kilde: Energinet

I Karup vil Evida ombygge to bestilte kompressorer, mens Energinet leverer resten af tilslutning til transmissionsnettet for derved at lave en midlertidig løsning til at håndtere biogaslommer i lokalområdet, før det endelige anlæg ved Herning er klar. Energinet undersøger desuden muligheden for at nogle anlæg kan etableres hurtigere og fremskynde, at lokalproduceret biogas kan flyde ind i transmissionssystemet og ud i landet. Desuden afsøges muligheder for lokale markedsløsninger, som kan afhjælpe problemet.

Folketingets ambition er, at al gasforbrug i Danmark skal være grønt i 2030, og at ingen boliger skal opvarmes med gas efter 2035.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Kapitalfond: Derfor er byggebranchen interessant for os
PKA og Nordstern sammen om små 200 boliger på sygehusgrund
Her er DM i Skills vinderne - se også, hvilke mestre talenterne arbejder hos
Først gik vinderen konkurs – nu er der ny entreprenør til 75 boliger
Ny ballade om havneudvidelse: Byrådsmedlem føler sig ført bag lyset
Gamle kontrakter og kvalitetskrav gør bæredygtighed til en udfordring på Femern
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Building Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Motor-magasinet

Send til en kollega

0.156