23948sdkhjf

Nu kan du sende et rådhus med posten

Realdania By & Byg ejer råd-, ting- og arresthusene, som nu finder vej til frimærkerne

Den historiske danske bygningskultur bliver nu hyldet på en række danske frimærker. Fire af de små papirlapper er der tale om, som hver især portrætterer bygninger på tværs af landet. 

De fire frimærker er udsmykket med fire historiske rådhuse: Kornerups Rådhus i Vordingborg, Bindesbølls Rådhus i Thisted, Kochs Tinghus i Store Heddinge og Meldahls Rådhus i Fredericia. De fire bygninger – i den ægte størrelse af tegl og træ – er blevet restaureret og bevaret og indtager hver især en særlig plads i dansk arkitekturhistorie.

Det er Realdania By & Byg og PostNord, som har lanceret et miniark med de fire frimærker.

Del af en 60 ejendomme stor samling

– Dansk arkitektur er en vigtig del af vores kulturarv i Danmark. Derfor sætter vi nu fokus på fire særlige bygninger, som med hver sin unikke historie har bidraget til ikke blot de lokale fortællinger, men til den nationale bygningskultur gennem flere hundrede år, siger Martin Pingel, designchef i PostNord, om lanceringen.

Realdania By & Byg har over de seneste 20 år købt og restaureret i alt seks råd-, ting- og arresthuse landet over med en ambition om at bevare "den enestående dansk bygningskultur". 

Alle seks rådhuse indgår i dag i Realdania By & Bygs samling af cirka 60 historiske ejendomme landet over, som repræsenterer dansk bygningskultur og er med til at fremme en levende bygningsarv.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125