23948sdkhjf

Nu venter afgørende analyse: Mærsk vil have metrostation

At rederigiganten præsenterer sine klare ønsker til en anden plan for metrolinjen M5, er ifølge en trafikforsker ikke ekstraordinært. Om det er et godt forslag, bør dog altid komme an på en samfundsøkonomisk vurdering, understreger han

Bedre sammenhæng i den københavnske offentlige transport, bedre dækning, og bedre tilgængelighed til store turistattraktioner.

Det er de tre hovedargumenter, der ligger bag Mærsks forslag til en ændring af linjeføringen af metrolinjen M5 til Lynetteholm, der efter planen skal byde passagerer velkommen i 2035.

Det fremgår af det høringssvar, som Mærsk har indgivet til Københavns Kommune. 

Men selvom det vækker opsigt, at Mærsk blandt andet ønsker metrolinjen forbi sit eget domicil på Esplanaden, så er det et kendt begreb, at private aktører blander sig på den måde.

Det forklarer trafikforsker og professor hos Københavns Universitet, Mogens Fosgerau til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Det er helt naturligt, at hvis man vil lægge nogle penge og på den måde købe en vare, så kan man det. Det er der ikke noget odiøst i. Det ville være odiøst, hvis de kom ad bagvejen og forsøgte at påvirke projektet under bordet, siger Mogens Fosgerau.

En almindelig ting

Høringssvaret er udformet som en screening foretaget af ingeniørvirksomheden Niras for Mærsk. Udover forslag til omlægning af metrolinjen har Mærsk også givet tilsagn om, at de gerne vil bidrage på andre måder. Om der er tale om direkte finansiering er dog uklart.

- Mærsk deltager meget gerne i en drøftelse med Metroselskabet og andre relevante aktører om, hvorvidt og hvordan dette evt. kan realiseres, herunder hvorledes Mærsk evt. kan bidrage til realiseringen heraf, lyder det i høringssvaret.

Ifølge Mogens Fosgerau er etablering af infrastruktur en proces, hvor flere forskellige aktører tilgodeses bedst muligt, men ikke nødvendigvis er betalere.

- Normalt når man bygger infrastruktur, så er det sådan, at dem, der får gevinsten, ikke er dem, der betaler. Det er et grundvilkår. Den samfundsøkonomiske analyse informerer den politiske beslutning om, hvordan projekterne skal udmøntes, således at man kan sammenholde gevinster og omkostninger, selvom de rammer forskellige mennesker, forklarer Mogens Fosgerau og fortsætter:

- Så kan der være tilfælde, hvor man bygger infrastruktur i områder, hvor der ikke er noget i forvejen, som for eksempel Lynetteholm eller Ørestaden. Her kan man på forhånd aftale med grundejerne, at de betaler en del af omkostningen, fordi den værdi, der kommer ud af projektet, bliver kapitaliseret i ejendomsværdierne, som de får gevinst af. Det hedder value capture, og det er en meget almindelig ting, lyder det fra Mogens Fosgerau, der tilføjer:

- Det, der er anderledes her, det er, at Mærsk ikke skal til at bygge noget nyt, men at de ser en gevinst i at få metroen hen forbi dem. Det er også en slags value capture, siger han.

Kræver en analyse

Det er heller ikke første gang, ifølge Mogens Fosgerau, at man ser en aktør stille forslag til linjeføringen på baggrund af egne interesser.

- Et lignende eksempel er set med Frederiksberg Kommune, der på vegne af borgere og virksomheder i kommunen også stillede forslag om, at metrolinjen skulle gennem Frederiksberg. På den måde var de lidt i Mærsks rolle, siger han.

Han understreger dog, at det som altid vil kræve en vurdering, når den politiske beslutning skal tages. 

- Det vil kræve en samfundsøkonomisk analyse at vurdere, om deres forslag kan betale sig i forhold til det allerede eksisterende forslag. Det er upåvirket af Mærsks tilbud. Den politiske beslutning bør hvile på en samfundsøkonomisk analyse, fuldstændig på lige fod med, hvordan man plejer at vurdere det, siger Mogens Fosgerau.

Det er finans.dk, der fredag bragte historien om Mærsks forslag til torvs. Finans.dk har talt med to professorer i statskundskab, der bl.a. kalder det for et "voldsomt ønske" og påpeger, at der ligger en særlig forpligtelse, når en privat virksomhed påvirker et offentligt byggeri.

- Meningen med offentlig infrastruktur er, at det skal planlægges og besluttes ud fra samfundet som helhed. Det skal selvfølgelig ikke styres af enkelte virksomheder. Så det er en problemstilling, der er vigtig at være opmærksom på, siger Peter Munk Christiansen, professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i lobbyisme og politisk indflydelse til finans.dk.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Se listen: Byggeriet tjente styrtende og postede milliarder i statskassen
Arkitektdirektør har ny omsætningsrekord i sigte
Boligafdeling i Kolding gennem største renovering i 60 år
Nu skal der idéer på banen: Tre teams udvalgt til nyt kvarter i Bagsværd
Køberen er fundet: Ungdomsboliger på vej ved Charlottenlund Slot
Fire kæmper om trecifret millionprojekt i Vendsyssel
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Building Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Motor-magasinet

Send til en kollega

0.141