23948sdkhjf

Indikator: Maskinhandlere ser positivt på 2023

Aktiviteten i maskinhandlerfaget holder ved - i hvert fald i starten af 2023

Der er optimistiske toner at spore, når man taler med maskinhandlerne, som generelt i 2022 havde et godt år, godt nok med nogle benspænd. 

- Generelt set så var 2022 jo over gennemsnittet for mange af aktørerne i branchen. Og det starter meget godt ud i 2023, siger formanden for Maskinleverandørerne, Klaus Meldgaard, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Vi er jo i en tid, hvor der er grøn omstilling,  mange miljøtiltag og en nedrivningssektor, der er i god gænge. Samtidig med nogle store projekter som Femern, så er det et god udgangspunkt for aktivitet, og det er da da også, hvad vi oplever, siger han videre.

Generelt set så var 2022 jo over gennemsnittet for mange af aktørerne i branchen. Og det starter meget godt ud i 2023 Klaus Meldgaard, fmd. Maskinleverandørernes sektion 1

Forsigtig optimist

Klaus Meldgaard fortæller, at foreningen Maskinleverandørerne her i det tidlige forår vil påbegynde evaluering af den sidste E&H messe i Herning, samt påbegynde og tilpasse E&H som finder sted til næste år - altså i 2024.

Går vi til maskinhandlerne selv, så er det samme billede der tegner sig:

- Indgangen til 2022 var uhyggelig, fordi vi ikke kunne få noget af det, hjem, som vi solgte, siger Peter Daugbjerg fra Daugbjerg Maskiner, der sælger Hyundai og Pittbull.

- Det er en noget anden situation nu, hvor vi kan få maskiner og reservedele hjem, og jeg har indtryk af, at det generelt er bedre, siger han til Licitationen. 

Peter Daugbjerg er forsigtigt optimist, fordi man jo ikke kan sige så meget om, hvordan udviklingen i renteniveau, inflation mv.

Hos H.P. Entreprenørmaskiner siger adm. direktør Hans Peter Pedersen:

- Sidste år fik vi hevet hjem på lodder og trisser, men vi var stærkt udfordret på leverancer. Det er blevet bedre, og bliver hele tiden bedre, siger han. 

- Jeg tror faktisk på, at 2023 godt kan blive et udmærket år, fordi der er aktivitet derude, siger han til Licitationen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.218