23948sdkhjf

De holder kun ét år: Storstrømsbroen får ny projektdirektør - igen, igen

Den italienske totalentreprenør bag den nye Storstrømsbro skifter igen projektdirektør

De italienske projektdirektører på byggeriet af den nye Storstrømsbro har ikke for vane at blive særlig længe på posten. 

Aldo Cattaneo er således efter halvandet år stoppet som projektdirektør. Det skriver Sjællandske Nyheder.

Han bliver dermed den tredje chef, der siden første spadestik i 2018 er stoppet på byggeprojektet. De to forgangne projektdirektører, Ennio Buson og Emanuele Lancellotti, sad begge også godt et års tid på posten, førend at de forlod byggeriet, der skal forbinde Orehoved på Falster med Masnedø.

Ifølge mediet er der allerede fundet en afløser i den engelske Barry Crouchman.

Utallige udfordringer 

Som Licitationen - Byggeriets Dagblad tidligere har beskrevet, har byggeriet været ramt af massive problemer.

Storstrømsbroen skulle oprindeligt være klar til biler i 2022. I 2020 blev åbningen udskudt til 2023 og 2024 for togtrafik.

Året efter blev åbningen rykket endnu engang til 2024 for bilister og 2026 for togpassagerer.

Tonen fra bygherren Vejdirektoratet skiftede så atter engang til pessimistisk i december 2021, efter en granskningsrapport fra Cowi beskrev, at arbejdet på broen formentlig gik for langsomt til, at totalentreprenør Storstroem Bridge Joint Ventture (SBJV ) kunne holde 2024-tidsplanen.

I juni 2022 erkendte SBJV så, at man ikke ser ind i at kunne holde den udmeldte 2024-tidsplan. Her lød det i stedet, at arbejdsplanen er blevet udskudt "et par måneder".

Vejdirektoratet har varslet dagbøder mod SBJV, som vil træde i kraft i første halvdel af 2023, og entreprenøren kan derfor - ud fra sin egen tidsplan om at aflevere i starten af 2025 - se ind i knap to års dagbøder.

SBJV har kvitteret med et krav mod Vejdirektoratet på intet mindre end omkring 2 mia. kr. for ”tekniske forhold og forsinkelse med ønske om kompensation”. Et krav, bygherren er uenig i.

Brobyggeriet er aktuelt en gigantisk underskudsforretning. 2021-regnskabet viste således et minus på langt over en halv mia. kr. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113