23948sdkhjf

Trygfondens tredje familiehus har entreprenør på plads

Om et lille år får familiemedlemmer til hjerne- eller rygmarvsskadede, som genoptræner ved Bodil Eskesen Centret på Rigshospitalet i Glostrup, mulighed for at bo ved genoptræningscentret. Det sker med byggeriet af et nyt familiehus.

TrygFonden har doneret 30 mio. kr. til Familiehus Glostrup, oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Store Hedebyg er netop blevet tildelt entreprisekontrakten med Region Hovedstadens Center for Ejendomme som bygherre, og byggeriet er nu gået i gang på et område ved siden af Bodil Eskesen Centret.

Det er RH Arkitekter, der har tegnet huset, og visionen er at skabe hjemlige rammer og give den kriseramte familie mulighed for at være samlet og leve så almindeligt som muligt under indlæggelsen.

TrygFondens Familiehus Glostrup

  • Bodil Eskesen Centret ved Rigshospitalet - Glostrup skal skabe rammer for den bedste behandling og genoptræning af patienter med skade på hjerne og i rygmarv fra hele Østdanmark samt Færøerne og Grønland.
  • Centret bliver på 25.000 kvm og får blandt andet 125 sengestuer med eget bad og toilet.
  • TrygFondens Familiehus Glostrup får en størrelse på 1.317 kvm, og hovedmålgruppen bliver forældre og søskende til indlagte børn og unge. Andre pårørende vil også kunne tilbydes ophold i familiehuset, hvis pladserne i perioder ikke fyldes op af hovedmålgruppen.
  • Familiehuset får placering i hospitalsparken, og op til 11 familier kan bo i huset ad gangen.
  • TrygFonden har støttet Familiehuset med 30 mio. kr.
  • Bodil Eskesen Centret slår dørene op i midten af 2023, og familiehuset forventes klar få måneder efter.

Kilde: Region Hovedstaden

TrygFondens Familiehus Glostrup bliver 1.317 kvm, og 11 familier kan bo i huset ad gangen.

Gode erfaringer fra Østjylland

Alvorlige skader på hjerne eller rygmarv betyder ofte, at man som patient skal lære alt det, man kunne engang, på ny. Derfor er genoptræning tænkt ind i alle hjørner og kroge af den nye hospitalsbygning for hjerne- og rygmarvsskade på Rigshospitalet i Glostrup, så patienterne kan få den bedst, tænkelige start på deres videre liv.

– Med Familiehuset får vi nu et tilbud til deres pårørende. Det kan være til familien, som kommer langvejs fra, eller hvor der er særligt behov for, at de er tæt på patienten. Nogle patienter er indlagt mere end seks måneder, og her er det fantastisk at kunne tilbyde overnatning tæt på, siger Pernille Welinder, centervicedirektør for Neurocentret på Rigshospitalet, i pressemeddelelsen.

TrygFondens Familiehus i Glostrup er det tredje familiehus, TrygFonden støtter. De to foregående i tilknytning til henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Hammel Neurocenter har allerede vist, at et familiehus har stor værdi.

– Vi har særdeles gode erfaringer fra de andre familiehuse med at hjælpe familier, der er ramt af alvorlig sygdom og ved, hvor afgørende det er for patienterne at have deres familier tæt på. Familiehusene skaber netop dét, som de berørte familier – og ikke mindst børnene – har allermest brug for, en tryg ramme i en særdeles utryg og usikker tid, siger Rie Odsbjerg Werner, direktør i TrygFonden.

Bodil Eskesen Centret ved Rigshospitalet - Glostrup, som skaber rammer for behandling og genoptræning af patienter med skade på hjerne og i rygmarv, slår dørene op i midten af 2023, og familiehuset forventes klar få måneder efter.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125