23948sdkhjf

Nrep annoncerer investeringer til 3,7 milliarder

De næste tre år vil den danske byudvikler og -investor Nrep investere 500 mio. euro, svarende til 3,7 mia. kr., i sin indtræden på det tyske marked.

Det skriver Nrep i en pressemeddelelse.

Investeringerne omfatter moderne logistikbygninger og kundecentrerede lejeboliger, der med investorens ord skal sætte standarden for fremtidens bymiljøer.

– Tyskland er det land i Europa med den stærkeste økonomi og har også meget fremtrædende urbaniseringstendenser, siger Rune Kock, Real Estate CEO i Nrep, i pressemeddelelsen og fortsætter:

– Dog følger ejendomsmarkedet ikke det stigende antal byboere og deres øgede efterspørgsel på fleksible kvalitetslejeboliger. Inden for logistik er der ligeledes mangel på moderne byggeri i takt med, at antallet af logistikopgaver forventes at stige signifikant de næste fem år

Udover investeringerne har det danske selskab også etableret to kontorer i henholdsvis Frankfurt og München med i alt otte medarbejdere, som er specialiseret i det tyske ejendomsmarked.

Starter med 5.000 boliger

Som første skridt ind på det tyske marked er Nrep gået sammen med den schweiziske ejendomsinvestor Artisa Group om at skabe 5.000 lejemål, forankret i bofællesskaber, inden 2025.

Første investering er i henholdsvis Berlin og Essen med tilsammen 314 lejligheder. Planen er, at ejendommen i Berlin vil blive DNGB Guld certificeret, når den står færdig i 2024, fortæller Rune Kock.

– Vi trækker på vores allerede eksisterende erfaringer med livscyklusanalyser, bæredygtige materialevalg og metoder samtidig med, at vi udvikler nye initiativer. Bæredygtighed i ejendomsbranchen er i høj udvikling, og vi søger altid at optimere vores projekter, siger han.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125