23948sdkhjf

Agromek er klar igen i Herning

Selvom Agromek traditionelt er en landbrugsudstilling, så er det også en maskinudstilling, hvor der kommer mange kloakmestre og anlægsentreprenører

Agromek er årets sidste større udstilling, som på vanlig vis finder sted i Messecenter Herning, og her vil man finde flere gengangere blandt de mærker, som udstiller på Maskiner under Broen, Have & Landskab og også på Entreprenør & Håndværk.

Og selvom Bauma i München – verdens. Største maskinudstilling, netop er overstået, så skal der nok være en del, som også finder vej til Herning på de hjemlige breddegrader.

Kendte udstillere

Udstillere som Engcon, Brdr. Holst Sørensen, Daugbjerg Maskiner, Hako, Hammer Lifte, Helms TMT Centret, Hydrema, JMM, Reezink Construction med JCB, Scantruck, S.D. Kjærsgaard, samt en række andre, som til dels også rækker ind i entreprenørbranchen.

I alt godt og vel 500 udstillere møder frem med deres produkter og løsninger.

Svingende priser

For landbrugets vedkommende er der store omstillinger, idet manglende efterspørgsel på grise gør, at mange enten lægger om eller sætter dyr ud. Så branchen er som sådan præget af konsolidering og omlægninger, - en udvikling, der har været i gang i flere år, men forstærkes af den aktuelle situation med inflation og stigende renter. Det betyder at landbrugsbyggeriet er stagneret – men fra et relativt højt niveau, fordi erhvervet egentligt har haft det godt gennem corona’en. Der er også store omlægninger på vej i landbruget, som følge af den grønne omstillingsproces, nye krav med videre.

Usikker fremtid

Udsigterne for 2023 er ifølge DI Byggeri’s seneste prognose for landbrugsbyggeriet, ekstremt usikre på nuværende tidspunkt, men hvis også griseproducenter kompenseres for de høje omkostninger gennem højere salgspriser, forventes landbrugets samlede investeringsniveau at være på et moderat niveau. De største risici knytter sig til udviklingen i Ukraine samt vejrmæssige forhold. Prissvingningerne ventes fortsat at være høj på grund af de lave lagre, der traditionelt giver store prisudsving.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109