23948sdkhjf

Kæmpe løft til Storstrømsbroen

Mandskabet på Storstrømsbroen er godt i gang med forberedelserne til projektets næste store milepæl – at løfte den første præfabrikerede brodrager op på bropiller

Inden for den næste måneds tid forventes den første præfabrikerede brodrager til Storstrømsbroen at blive sejlet ud og løftet op på to bropiller. Derfor arbejder broens mandskab nu målrettet på at få gjort bropillerne helt klar til løftet.

- Brodrageren er det element, som forbinder bropillerne og bærer selve kørebanen og jernbanen. Så når vi indenfor nær fremtid kan sejle den første ud, er der naturligvis tale om en markant milepæl for projektet. Samtidig er det en teknisk kompleks operation, som kræver de rette forhold med hensyn til vejr, vind og strøm, siger Niels Gottlieb, projektchef i Vejdirektoratet, i en pressemeddelelse.

Klar til løft

Op til udsejlingen af brodrageren arbejder mandskabet fra entreprenøren SBJV på at gøre bropillerne klar til løftet. Det betyder blandt andet, at der på toppen af hver pille bliver monteret et specialbygget løftetårn. Løftetårnet er nødvendigt for at hejse brodrageren op på plads.

- Når vi placerer det første af de 44 præfabrikerede brodragere er det en stor milepæl for projektet. Brofagene er ekstremt komplekse og meget store strukturer, som er et resultat af mange timers dedikeret arbejde fra alle på projektet, siger Barry Crouchman, projektdirektør i SBJV.

Vi har lavet meget grundige forberedelser til placeringen af den første brodrager, og jeg er overbevist om, at den omhyggelige detaljering, der er gået ind i lanceringen af den første, vil betale sig, når vi placerer resten af brofagene, tilføjer han.

Vejdirektoratet og SBJV forventer at kunne begynde udsejlingen af brodrageren i begyndelsen af december.

Om brodragerne

  • Storstrømsbroen kommer til at bestå af 48 brodragere.
  • Fire bygges på landdæmninger på begge sider af Storstrømmen, mens 44 bygges i produktionshallen på Masnedø.
  • Brodragerne til Storstrømsbroen er hver 73 meter lange, 24 meter brede og vejer cirka 4.000 ton.
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Aldrig har det været så svært at lægge budget
Byggevirksomhed konkurs – 100 ansatte sendt hjem
Regnskab: Stigende omkostninger påvirker anlægsgartner
Tocifret millionbevilling sikrer restaurering af tidligere domkirke
Første brodrager bliver i dag sejlet ud på Storstrømmen
De holder kun ét år: Storstrømsbroen får ny projektdirektør - igen, igen
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Building Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Motor-magasinet

Send til en kollega

0.141