23948sdkhjf

Bliver blandt de største – køber familieejet producent af isolering og byggesystemer

Efter en længere proces med endelig bekræftelse fra de involverede konkurrencemyndigheder, er det nu en realitet, at den norske koncern Bewi opkøber alle aktiver i selskabet Jackon Holding AS, oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Jackon producerer isolering, byggesystemer samt specialprodukter og emballage til primært byggebranchen, men også til anden industri. I Danmark har Jackon hovedkontor i Hedensted.

I Danmark vil det dog især være på isolering til byggeriet, at sammenlægningen mellem Jackon og Bewi får en betydelig påvirkning, idet vi samlet set bliver de største indenfor dette marked. Karl Erik Olesen, adm. direktør i Bewi Denmark

Selskabet har frem til nu været en familieejet industrikoncern med hovedkontor i Fredrikstad, Norge. Virksomheden blev grundlagt i 1956, og har i dag cirka 935 medarbejdere samt 20 faciliteter fordelt i Norge, Sverige, Finland, Danmark, Tyskland og Belgien.

Købet bliver en realitet efter, Bewi tilbage i oktober 2021 fremlagde sit akkvisitionstilbud om at købe alle aktierne i Jackon, en isolerings- og emballagevirksomhed med aktiviteter i hele Norden.

Med sammenlægningen manifesterer koncernen sine ambitiøse vækstmål og forventer stærke synergier ved at kombinere de to virksomheder, lyder det i beskrivelsen af opkøbet.

– I Danmark vil det dog især være på isolering til byggeriet, at sammenlægningen mellem Jackon og Bewi får en betydelig påvirkning, idet vi samlet set bliver de største indenfor dette marked, forklarer Karl Erik Olesen, adm. direktør i Bewi Denmark, i pressemeddelelsen.

– Det er vel og mærket to veldrevne virksomheder, der slår sig sammen – og vores isoleringsforretning- og afdeling vil komme til at stå utroligt stærkt i fremtiden, nøjagtigt ligesom vores emballagedivision, tilføjer Bewi-direktøren.

Torben Nielsen, adm. direktør i Jackon Danmark, benytter lejligheden til at se frem mod det videre arbejde.

– Nu kan vi først og fremmest sige, at vi har nået det første mål, men nu starter det rigtige arbejde for alvor med integrationen – vel og mærket i et fælles samarbejde mellem Bewi- og Jackon-medarbejdere. Således vi fremadrettet for alvor kan blive én virksomhed, fortæller Torben Nielsen, adm. direktør i Jackon Danmark.

Tilsammen har Bewi og Jackon omkring 70 anlæg og derudover 12 anlæg ejet gennem minoritetsinvesteringer, som opererer på tværs af 13 europæiske lande. Virksomheden har omtrent 3.400 medarbejdere.

Jackon Danmark A/S
Regnskabsår 2021 2020 2019
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 49,8 48,9 35,2
Resultat af primær drift 19,1 17,9 9,3
Resultat før skat 18,1 16,0 7,1
Årets resultat 14,1 12,5 5,6
Balancestatus 161,4 167,0 138,0
Egenkapital 56,6 42,5 30,1
Antal ansatte 39 39 38
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125