23948sdkhjf

Fynsk byggefirma fisker chef hos Munck-selskab til nyt forretningsben

Assens Murer- og Entreprenørforretning slår to fluer med ét smæk. Det fynske firma opretter et nyt forretningsben i form af en dedikeret anlægsafdeling og hyrer samtidig Henrik Ankjær Gregersen som afdelingschef.

Det oplyser Assens Murer- og Entreprenørforretning i en pressemeddelelse.

Henrik Ankjær Gregersen kommer fra en stilling som afdelingschef hos Munck Forsyningsledninger.

Ifølge den nye arbejdsgiver ”passer det perfekt” til et ønske om at skærpe profilen og højne kompetencerne, ved at etablere en separat anlægsafdeling.

– Vi har igennem mange år udført mange forskellige anlægsopgaver, ofte i forbindelse med andre byggeopgaver, men nu ønsker vi at gå mere målrettet efter anlægsopgaver, som kloakseparering, fjernvarme, veje, cykelstier, byggemodninger med mere, fremgår det af pressemeddelelsen.

Anlægsafdelingen bliver et supplement til projektafdelingen, som udfører hoved- og totalentrepriser, en erhvervsserviceafdeling, der udfører serviceopgaver og projekter for virksomheder og offentlige instanser, samt murerafdelingen, der løser mureropgaver for virksomheder og private på Fyn.

Den nye afdeling er kommet godt fra start og har vundet etablering af Willemoes Plads i Assens, en ny vej i Årup, en trykledning for bryggeriet Vestfyn og ny hovedkloak igennem boligområdet Plums Gård i Assens.

Assens Murer- og Entreprenørforretning A/S
Regnskabsår 2021 2020 2019
Valuta mio. kr. mio. kr. mio. kr.
Bruttofortjeneste 31,4 28,2 31,6
Resultat af primært drift 6,7 6,0 7,0
Resultat før skat 6,5 5,7 6,5
Årets resultat 5,1 4,4 5,0
Balancestatus 41,8 59,1 44,3
Egenkapital 22,4 19,4 16,9
Antal ansatte 46 46 53
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.875