Høje energipriser kan ramme klimatilpasninger
”Klimatilpasninger fylder fortsat meget ude i kommunerne og hos både offentlige og private bygherrer, f.eks. almene boligselskaber. Det er et sted, hvor vores medlemmer har oplevet kraftig vækst i opgaverne, såvel herhjemme som internationalt. Mange bygningstegnestuer har fået landskabsarkitekter ind i virksomheden for at kunne løse opgaverne bedre,” siger Lene Espersen, direktør for Danske Arkitektvirksomheder, til Licitationen – Byggeriets Dagblad.
Klimatilpasninger kom gradvis på dagsordenen hos politikere og andre beslutningstager efter årtusindskiftet, fordi Danmark – som udslag af klimaforandringer – oplevede kraftige skybrud og desuden oversvømmelser langs flere fjorde på grund af øget vandstand og storme. Allerværst var skybruddet, som i juli 2011 satte store dele af hovedstaden under vand.
Siden har kommuner og lokale forsyningsselskaber udbygget kloakker og etableret forsinkelsesbassiner under jorden. Over jorden er anlagt opsamlingssteder for vand med alt lige fra regnvandsbede til store bassiner, dannet ved at ”udhule” store, åbne flader, f.eks. i parker. Et af de dyreste enkeltprojekter er Kalvebod Brygge Skybrudstunnel i hovedstaden – den skal stå færdig i 2026, og sidste sommer kunne Licitationen – Byggeriets Dagblad afsløre, at anlægsbudgettet igen blev opjusteret, nu til knap 600 mio. kr.
”Klimatilpasninger er stadig på dagsordenen og bliver indarbejdet i nye projekter, f.eks. når vi får mere metro – så bliver trapper og andre faciliteter udformet, så de kan håndtere en 1000 års-hændelse,” siger Henrik Garver, adm. direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
Indsats mange år frem
En tilsvarende melding kommer fra den kommunale sfære:
”Stort set alle steder bliver der arbejdet med klimatilpasning. I nye byområder bliver der etableret separate kloakker til spildevand og regnvand. I eksisterende byområder kræver klimatilpasningerne, at hele veje skal graves op, og ofte at butiksområder skal lukkes i perioder, og derfor vil indsatsen strække sig over 20-30 år,” siger Peter Munk, bygningschef i Aalborg og medlem af faggruppen for kommunale ejendomme under Kommunalteknisk Chefforening.
Mens kommuner og de tilknyttede forsyningsvirksomheder er i fuld gang, er klimaindsatsen mere broget blandt private bygningsejere og investorer.
”Nogle gør det, men mange gør det ikke. En del investorer, f.eks. pensionskasser, har øje for, at klimatilpasninger i højere grad sikrer, at ejendomme bevarer deres værdi,” siger Henrik Garver.
Bremse fra energipriser?
Generelt har de rådgivende ingeniører oplevet en ”glidende vækst” på området, måske i kraft af de senere års højkonjunktur.
Henrik Garver frygter dog, at klimaindsatsen kan gå ned i gear, fordi kommunernes økonomi er under pres, og fordi energipriserne er steget kraftigt – det kan få lokale politikere til at skrue ned for investeringer i de vand- og spildevandsselskaber, som finansierer en stor del af klimatilpasningerne.
”Der kan komme et pres på vandforsyningsvirksomhederne, så indsatsen bliver bremset,” vurderer Henrik Garver.
I Danske Arkitektvirksomheder mener Lene Espersen, at det er for tidligt at sige, om de især de stigende energipriser kan resultere i lavere tempo for klimainvesteringer.
”Det er ikke noget, jeg har hørt om endnu. Men hvis der er færre penge til rådighed, så er min anbefaling, at kommuner og forsyningsselskaber – frem for at gå på kompromis – prioriterer og udskyder nogle projekter indtil videre.”
Europas dyreste skybrud
Klimatilpasninger kom højt på dagsordenen, efter at et kraftigt skybrud ramte København om aftenen 2. juli 2011.
Tivoli – som ligger på bunden af gamle voldanlæg – blev evakueret, og dele af Frederiksberg og Vesterbro stod under vand i flere dage. Tusinder af kældre og masser af butikker i gadeplan blev oversvømmet, og dele af S-togstrafikken var indstillet nogle dage.
Skybruddet udløste også oversvømmede kloakker med såkaldt tilbageløb, så forurenet vand fra kloakker steg op i kældre og udløste både sundhedsfare og større materielle skader end oversvømmelser med overfladevand.
De samlede erstatninger fra forsikringsselskaberne oversteg seks mia. kr., og dermed var skybruddet over København Europas største og dyreste forsikringsbegivenhed i 2011.
