23948sdkhjf

Positive tal over hele linjen

Maskin- og materieludlejere oplever større indtjening, og særligt to aktører hæver tallene

Maskin- og materieludlejerene har i det foregående regnskabsår kunne mærke en stigning i aktiviteten. Flere af virksomhederne udtaler i ledelsesberetningen at 2021, har været et år præget af stigende efterspørgsel og aktivitet.

Dette kan også ses på udlejernes bundlinjer hvor seks ud af ni virksomheder øger indtjeningen. Samlet går de ni udlejere frem med 72 mio. kr. på resultatet før skat hvilket svarer til en procentvis stigning på 32 pct.

Loxam og GSV. i spidsen

Selvom flere aktører hæver bundlinjerne, er der et par udlejere, som løber med opmærksomhed.

Loxam fordobler resultatet før skat og tjener 21,5 mio. kr. mere end året før. Virksomheden udtaler at efterspørgslen fra især byggebranchen, har haft positiv virkning på regnskabstallene. Dette kan også ses på selskabets omsætning, der vokser med 22,3 mio. kr.

Analysens pointer

  • 6 ud af de 9 maskin- og materieludlejerne har fremgang på bruttoresultatet, der samlet vokser med 10 pct., hvilket svarer til en fremgang på 140 mio. kr.
  • På driftsresultatet går 6 af de 9 udlejere ligeledes frem. Branchen stiger samlet med 27 pct., hvilket svarer til en fremgang på næsten 72 mio. kr.
  • Samlet set har de ni udlejere 1.355 ansatte, hvilket er 2,4 pct. mere end året før.
  • Det er kun G.S.V Materieludlejning og Loxam som oplyser omsætning blandt udlejerne. Begge virksomheder har vækst og vokser samlet med 103,4 mio. kr., hvilket svarer til en procentvis stigning på 7,5 pct.
  • Afkastningsgraden og soliditetsgraden falder begge med 0,1 procentpoint, den gennemsnitlige afkastningsgrad for branchen er således 10,1 pct., mens soliditetsgraden ligger på 39 pct.

En anden udlejer, som også hæver bundlinjen markant, er G.S.V Materieludlejning, som tjener 43 mio. kr. mere end de foregående år. G.S.V har dermed et resultat før skat på næsten 130 mio. kr., maskin- og materieludlejernes klart største.

Alligevel er resultatet et stykke under udlejernes egen rekordresultat i 2019 på knap 191 mio. kr. G.S.V udtaler i ledelsesberetningen at stigningen skyldes en klar forbedring i udnyttelse af ressourcerne på virksomhedens lokation i Greve, hvor en tredjedel af selskabets produktion foregår, samt en stigning i aktiviteten. En stigning der også kan ses på omsætningen, som vokser med 81 mio. kr.

Rekordhøj bundlinje

Udlejerne ender altså foregående regnskabsår med en rekordhøj bundlinje samlet set. Til sammen tjener branchen knap 300 mio. kr., hvilket er det højeste resultat i de 9 år, hvor Licitationen – Byggeriets dagblad har haft regnskabstallene under lup.

Om analysen

Analysen er lavet på baggrund af de seneste regnskabstal for maskin- og materieludlejere med mindst 50 ansatte ved redaktionens afslutning den 20. september 2022.

De fleste regnskaber følger kalenderåret, således at virksomhederne har lukket regnskaberne den 31. december 2021. Platform.as A/S har dog lukket regnskabsbøgerne den 30. september 2021, mens A. L. Del Pin A/S har lukket regnskabet den 30. april 2022

Ajos A/S er ikke med i analysen i år, da CP ApS den 1. oktober 2021 opkøbte Ajos aktiver.

En rekord som formentligt ikke bliver slået lige foreløbig. De fleste virksomheder udtaler nemlig at forventningerne til næste regnskabsår er på samme niveau som ved foregående regnskabsår. Dog er der ved indeværende regnskabsår flere tendenser, så som stigende renter og råvarepriser, som allerede nu begynder at sætte en dæmper på aktiviteten i byggebranchen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Nedrivningstruet Mærsk-hus byder på "høj arkitektonisk kvalitet"
Familieejet betonvirksomhed lander bedste resultat i tre år
Direktør for stort byggefirma: Vi blev nødt til at afskedige medarbejdere
Skal modtage 32.000 ton affald – Gladsaxe vælger rådgiver på ny genbrugsstation
Stor rammeaftale sikrer arkitektfirma fjerde skoleprojekt i Odense
Fra rødt til sort: Ny strategi skal trække teknikentreprenør i plus
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Building Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Motor-magasinet

Send til en kollega

0.141