23948sdkhjf

Dansk tegnestue vinder konkurrencen om Albaniens højeste bygning

Arkitektvirksomheden Cebra skal tegne 185 meter højt vartegn i Tirana, inspireret af landets dramatiske bjerglandskaber

Den danske tegnestue Cebra har vundet en international projektkonkurrence om at designe et nyt, flerfunktionelt højhus og vartegn i Albaniens hovedstad Tirana.

Med sine 185 meter bliver bygningen, kaldet Mount Tirana, landets højeste.

Med mål om at skabe et nyt vartegn for Tirana var det nærliggende at bruge de lokale landskaber som inspiration for projektet Mikkel Frost, stiftende partner, Cebra

Den er designet med inspiration fra landets karakteristiske bjerglandskaber og tager afsæt i en lokale kultur og historie.

- Bjerge er en af naturens mest imponerende attraktioner, og bjergene omkring Tirana er i sig selv et vartegn for byen og for Albanien. Med mål om at skabe et nyt vartegn for Tirana var det nærliggende at bruge de lokale landskaber som inspiration for projektet, fortæller Mikkel Frost, stiftende partner og arkitekt hos Cebra, i en pressemeddelelse. 

Her kalder han også projektet for "en hybrid mellem et højhus og et bjerg". 

Arbejder globalt 

Cebra har gennem tiden stået bag flere karakteristiske, arkitektoniske værker over hele verden – og i weekenden blev så endnu ét føjet til projektporteføljen, da en jury bestående af Albaniens premierminister, Edi Rama, Tiranas borgmester, fire internationalt anerkendte arkitekter og bygherren, Nova Construction 2012, udpegede virksomheden som vinder af projektkonkurrence om at designe bygningen.

Gennem de seneste årtier har Tirana gennemgået en rivende udvikling og er i dag en by med stor betydning for hele Balkan – kulturelt såvel som økonomisk, lyder det.

Højhuset, Mount Tirana, kommer til at ligge centralt i byen i en bypark nær blandt andet Tiranas opera og det nationalhistoriske museum.

Med lokalt afsæt

"Som den nyeste tilføjelse i rækken af internationale projekter hos os, er Mount Tirana et eksempel på den tilgang, som kendetegner vores tilgang til arkitekturen – herhjemme og internationalt - hvor den lokale kultur, historie og kontekst er afgørende retningsgivere for udformningen", lyder det i pressemeddelelsen fra arkitekterne.

- Afsættet i det lokale – i stedet, kulturen og historien - er gennemgående. Derfor er vores projekter vidt forskellige, men alle gennemsyret af en meget bevidst stillingtagen til det sted, vi designer til, siger Mikkel Frost og tilføjer, at bygningen i sin form, materialitet og fortælling er skabt med afsæt i Albaniens og Tiranas identitet.

- Og som med sit design bygger videre på historien og tilfører noget nyt, identitetsskabende til byen, håber han.

Det videre arbejde med Mount Tirana påbegyndes med det samme. Cebra har i dag kontorer i Aarhus, København og Abu Dhabi og arbejder på projekter i Mellemøsten, Europa og Nordamerika, hvor tegnestuen blandt andet står bag et nyt universitetsbyggeri i Toronto.

Tirana-skyskraber

Cebras vinderprojektet Mount Tirana på 185 meter bliver et flerfunktionelt højhus på en prominent placering midt i Albaniens hovedstad Tirana.

Bygningen er designet med afsæt i de lokale landskaber, der særligt er karakteriseret af bjerge.

Mount Tirana bliver på cirka 70,000 kvm og vil indeholde både boliger, kontorer, et boutiquehotel, butikker, parkering samt restauranter og cafeer. 

Bygherre er Nova Construction 2012.

Cebra

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109