23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Elementproducent henter nye kræfter til ledelsen

Contiga Danmark A/S har ansat en ny projektchef og en ny fabrikschef

Der er ansat nye profiler til ledergruppen i Contiga Danmark A/S. 

På LinkedIn fortæller elementproducenten fra Tinglev, at ledergruppen er blevet styret med en ny projektchef og en ny fabrikschef i skikkelse af henholdsvis Poul Søgaard Nielsen og Hunrich Tode. 

"Fælles for begge profiler er deres enorme kendskab til byggeri- og betonbranchen", lyder det i opslaget. 

Det er ikke længe siden, at virksomheden også fik nye kræfter ind på den øverste toppost. 

Henrik Holm Pedersen blev præsenteret som ny adm. direktør i juni i år. 

Posten har han overtaget fra Karsten Rewitz, der stoppede efter ti år og i stedet nu er direktør i Give Elementer.

Om de nye ansættelser, siger Henrik Holm Pedersen i LinkedIn-opslaget:

- Det er en meget spændende tid, vores branche går i møde, og som altid er medarbejderne vores allervigtigste ressource! Derfor er vi utrolig stolte over at få endnu mere erfaring, udvikling og styrke på holdet.

Tysk ejer 

Contiga blev etableret i 1981 og er i dag ejet af den tyske multinational koncern HeidelbergCementGroup AG. 

Virksomheden er i sit seneste regnskab, som dækker 2021, kommet ud med omsætningsfremgang men resultatfald. 

Omsætningen er i regnskabet opgjort til 675,7 mio. kr., mens resultatet før skat er landet på 12,5 mio. kr. mod 60,6 mio. kr. i 2020. Medarbejderstaben udgør ifølge regnskabet i gennemsnit knap 440 fuldtidsbeskæftigede. 

Det er ikke lykkedes med en kommentar fra direktøren på nyansættelserne.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.111