23948sdkhjf

Lokale og internationale arkitekter tegner på "strategisk vigtigt" byrumsprojekt i Aarhus

Der er stor interesse for at komme med forslag til den fremtidige Musikhuspark i Aarhus. 18 arkitektteams fra ind- og udland har søgt om at komme med i konkurrencen om at omdanne parken ved Musikhuset Aarhus, og af dem er seks nu prækvalificeret til at komme med konkrete forslag til fremtidens park.

Det skriver Realdania i en pressemeddelelse.

Seks tværfaglige teams er nu prækvalificeret til at komme med forslag til omdannelse af Musikhusparken. Der er både lokale og internationale arkitektfirmaer blandt de seks teams, der skal komme med forslag til at skabe en ny Musikhuspark i Aarhus.

Den kommende Musikhuspark bliver et af Aarhus Kommunes strategisk vigtige byrumsprojekter. Med udgangspunkt i en kobling af bynatur, kultur, kunst og fællesskaber skal byparken ifølge beskrivelse skabe en ambitiøs og nærværende grøn bypark i international klasse, centralt i Aarhus Midtby.

De seks arkitektteams er:

  • Schønherr, underrådgiver Habitats og Morten Stræde
  • Sted By og Landskab, underrådgiver Gjøde og Partnere Arkitekter samt Afry
  • C.F. Møller, underrådgiver Superflex og Moonn
  • Cobe, underrådgiver Moe og Vildskab
  • Detblå
  • Inside Outside, underrådgiver Sleth, EKJ Rådgivende Ingeniører

Projektets styregruppe, der består af repræsentanter fra Aarhus Kommune, AroS og Foreningen Realdania, har udpeget de seks hold.

Det samlede budget forventes at blive 44,5 mio. kr. Realdania støtter omdannelsen af Musikhusparken med 16,3 mio. kr.

Underjordisk galleri under parken

Musikhusparken skal omdannes i forbindelse med udvidelsen af kunstmuseet Aros med det underjordiske galleri The Next Level, som bevæger sig under Musikhusparken naboarealet Officerspladsen.

Byrådet har besluttet, at parken skal omdannes samtidig med udvidelsen af Aros, så begge dele står klar i 2025.

I den første fase af arkitektkonkurrencen skal de seks arkitektteams komme med en overordnet idé og et hovedgreb.

I januar 2023 udpeger Bedømmelsesudvalget for Musikhusparken de forslag, som skal gå videre til konkurrencens næste fase. 

Det endelige vinderforslag bliver udpeget i 2023.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204