23948sdkhjf

Dansk grovvarekoncern køber to tyske byggemarkedskæder

DLG's tyske datterselskab, Team, har igennem de seneste år været en vækstmotor for grovvarekoncernen, og nu styrker selskabet sin position på det tyske marked med opkøbet af to byggemarkedskæder.

Det er kæderne Fritz Spellmann GmbH og Herman Dalhoff GmbH & Co. KG, som begge er placeret i delstaten Nordrhein-Westfalen i det vestlige Tyskland, der nu føjes til Teams portefølje. De i alt fem byggemarkedsforretninger har samlet set 113 medarbejdere og en omsætning på mere end 250 mio. Kr.

Koncernchef i DLG, Kristian Hundebøll, ser opkøbene som en naturlig del af udviklingen for Teams byggemarkedsdivision.

– Vi er meget tilfredse med den udvikling og vækst, som Team gennem de seneste år har bidraget med til DLG-koncernen. Derfor giver det god mening, at vi investerer i byggemarkedsdivisionen, for det er et forretningsområde, hvor vi fortsat ser et betydeligt vækstpotentiale, siger Kristian Hundebøll i en pressemeddelelse.

En vigtig brik i strategien

DLG præsenterede i foråret 2022 koncernen nye strategi, Creating the Future 2030, hvor byggemarkedsforretningen blev et selvstændigt forretningsområde. Under navnet ´Housing´ dækker det salg og distribution af byggematerialer til den tyske byggeindustri og private kunder.

Forretningsområdet tegner sig for 10 pct. af DLG-koncernens omsætning, men hele 20 pct. af koncernens indtjening, og godt 2.000 af koncernens 6.600 medarbejdere er beskæftiget i koncernens byggemarkedsaktiviteter.

– I Tyskland har det altid været sådan, at landbrugsselskaber har solgt varer inden for landbrug, energi og byggematerialer. Vi kan konstatere, at vores forretningsmodel, der netop er bygget op om de elementer, gennem de seneste år for alvor har vist sin styrke, fordi vi dækker nogle helt fundamentale behov i samfundet. Gennem vores tyske forretning henter vi en finansiel styrke, der gør det muligt for os at investere i vores danske forretning og i den grønne omstilling, siger Kristian Hundebøll.

Med opkøbet styrker Team nu sin position i Tysklands mest folkerige delstat.

– Vi er glade for at kunne udvide vores byggemarkedsforretning i Nordrhein-Westfalen, og dermed styrke vores position i regionen. Placeringen af de nye forretninger supplerer vores eksisterende rigtig godt, og det sikrer, at vi fremadrettet kan agere mere fleksibelt over for vores kunder og tilbyde dem den rådgivning og service, de har brug for, siger Kevin Lorenzen, CEO i Team.

Team, der både driver forretningen inden for salg og distribution af energi og byggematerialer, omsatte i 2021 for godt 20 mia. kr. og har mere end 3.000 ansatte.

Læs mere om: DLG
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.203