23948sdkhjf

10 malere skal forskønne kendt vartegn

Hollywood-skiltet skal have en ny overhaling - sidst var i 2012

Det står i et område, hvor alder forsøges udskudt eller skjult med operationer og andre kunstgreb.

Derfor er det måske heller ikke så mærkeligt, at også det berømte Hollywood-skilt med de store hvide bogstaver nu og da skal have en overhaling, skriver AFP.

Skiltet er et vartegn for filmbyen Los Angeles. Et kulturelt monument, og næste år har det 100-års jubilæum.

Det er ni store bogstaver på en skråning i Tinseltown. Som mange af de berømte skuespillere i filmbyen, som skiltet gør reklame for, har det igennem årene også lignet sig selv.

Det oprindelige skilt fyldte mere. Der stod "Hollywoodland", og det var en reklame for en ejendomsmægler.

I 1949 begyndte Hollywoods gyldne alder, og så blev "land" fjernet" af Hollywoods handelskammer.

Over årene er det blevet restaureret og malet jævnligt, senest i 2012.

Nu er det tid igen. Ti malere skal male de 14 meter høje bogstaver og har fået 1.500 liter maling og grundrens til opgaven.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141