23948sdkhjf

Typehusfirma opfører et dusin dobbelthuse - satte priserne inden materialepriserne eksploderede

Den silkeborgensiske husbygger Levehuse og Pilea Estate er gået sammen om at opføre moderne familieboliger i det Kolt-Hasselager syd for Aarhus, oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Kildeparken, som boligprojektet er navngivet, består af 12 dobbelthuse med samlet 24 boliger i funkisstil på 150 kvm fordelt på to plan samt egen carport med indbygget udhus.

De første spadestik til byggeriet er taget, og de første huse i Kildeparken forventes indflytningsklare allerede i maj næste år.

– Priserne på boligerne er sat, inden materialepriserne steg rigtig meget, så der er tale om låste priser. Skulle man ud at lave et tilsvarende projekt i dag, så ville priserne være højere, fortæller Henrik Sandahl, indehaver af Nybolig Aarhus City og mægler på projektet, i pressemeddelelsen.

Materialepriserne kostede allerede i 2020/21

Stigende materialepriser blev – i kombination med et par udskudt projekter – udpeget som årsagen til et fald i overskuddet, da Levehuse i november præsenterende sit seneste regnskab, der dækker 2020/21.

Årets resultat lød på 3,7 mio kr. efter skat – en betydelig tilbagegang i forhold til det forgangne år, hvor selskabet kunne notere sig en indtjening på 8,1 mio. kr. efter skat.

- Det er egentlig et fint nok år, vi har været igennem. Men der er jo som bekendt en skæringsdato for, hvornår regnskaber skal gøres op, og der har desværre været lidt forskydning på et par projekter, som har gjort, at vi ikke har nået det resultat, vi sigtede efter, forklarede Tim Lykke Jensen, adm. direktør i Levehuse i november til Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125