Arkitektforeningen: Gentænk Fingerplanen - og lyt til borgerne denne gang
Hovedstaden skal have en ny helhedsvision at forholde sig til.
Det mener Arkitektforeningen, der skyder projektet Fingerplan 2.0 i gang - nu med borgerinddragelse, hvis det står til foreningen.
- De seneste års udvikling kalder på et nyt helhedsblik på storbyen og dens forstæder. Derfor har vi søsat projektet Fingerplan 2.0, der går i dialog med borgere og eksperter om fremtidens hovedstad, siger projektsekretær Gustav Kragh-Jacobsen fra Arkitektforeningen, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Projektet er støttet af Dreyers Fond med 1,7 mio. kr, der frem mod næste sommer skal bruges til at stykke et konkurrenceprogram sammen, og som skal munde ud i en åben arkitektkonkurrence.
Dengang gav Fingerplanen svar på en række udfordringer med bosætning, transport og grønne områder. Men kigger man på udviklingen i dag, hvor det er blevet sindssygt dyrt at bo i indre by, peger den i en anden retning Gustav Kragh-Jacobsen, projektsekretær, Arkitektforeningen
Bagtæppet er nemlig ved at blive mørt, da det i år er 75 år siden, en gruppe mænd mødtes i Stormgade i København og lagde en plan. Det skete sikkert i en os af cigarer, der var så tyk, at man kunne skære i den. Planen, der fik navnet Fingerplanen, kom til at berøre mange menneskers fremtid.
Peger i andre retninger
Måden, planen kom til verden på, var ikke særlig demokratisk, men den kom til at udgøre en grundform til hovedstadens byudvikling.
- Dengang gav den svar på en række af datidens udfordringer i forhold til bosætning, adgang til arbejde, transport og grønne områder. Med fingerplanen blev der lagt op til at se København som andet og mere end København og Frederiksberg Kommuner, og lade udviklingen ske ud langs de fem fingre. Men kigger man på udviklingen i dag, hvor det for eksempel er blevet sindssygt dyrt at bo i indre by, peger den i andre retninger, siger Gustav Kragh-Jacobsen.
Fingerplanen var en hjerneblødning
Heller ikke tidligere indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) var imponeret over det, Fingerplanen har udviklet sig til gennem årene.
- Fingerplanen var en hjerneblødning, lød det fra Kaare Dybvad Bek den 23. september 2021, da en stor debat om Københavns byudvikling, med indspark fra forskere, byplanlæggere og landskabsarkitekter, blev sat i gang. Og som den aktuelle plan for en arkitektkonkurrence i forbindelse med Fingerplan 2.0 er en udløber af.
- Der opstod hurtigt et demokratiske underskud og nye ghettodannelser med den gamle Fingerplan. Efter 2. Verdenskrig begyndte det at gå galt og fingrene blev klasseopdelte, som vi også ser i andre storbyer i verden, sagde Dybvad Bek blandt andet ved den lejlighed.
- København er dog en stærk hovedstad og skaber vækst og udvikling via de milliardinvesteringer, der er foretaget efter 1980’erne, men vi har et efterslæb, og med den nye Fingerplan, der nu skal udrulles, skal vi tage mere hensyn til den sociale balance, sagde han.
Storbyudtryk ændres radikalt
Netop den dimension håber Gustav Kragh-Jacobsen bliver medtaget denne gang, med de 1,7 mio. fondspenge til at udvikle et konkurrenceprogram.
- I dag står vi med en hovedstad, hvor demografien ændrer sig og ny infrastruktur og nye transportformer ændrer byens sammenhæng og dens forbindelse til forstæderne. Samtidigt vil hensynet til klimaet ændre storbyens udtryk radikalt de næste mange år frem - eksempelvis med Lynetteholmen, siger han til Licitationen.
Fingrene er blevet tykkere
Derfor skal konkurrenceprogrammet nøje overveje, hvilken hovedstad, vi ønsker i fremtiden.
- 'Fingrene' er over årene blevet en del tykkere omkring det led, hvor en ring normalt sidder, fordi der bare er blevet bygget meget, og nogle steder er fingrene også groet sammen. Derfor skal vi diskutere, hvilke kvaliteter skal vi værne om og bygge videre på, og hvordan vi sikrer en sammenhængende hovedstad, der understøtter social balance og værner om vores klode til de kommende generationer, siger Gustav Kragh-Jacobsen.
- Fra at være et elitært projekt er der nu brug for nye friske bud på en ny strategi, ikke kun for 'håndfladen' i planen, men i høj grad også for fingrene, der udgør størstedelen, siger han, og understreger, at hvis Fingerplanen 2.0 ikke bare skal blive et skuffeprojekt, skal det bredt funderes.
- Borgere og beboere skal involveres, der skal samles rigtig meget data, ikke mindst fra de sociale medier, og de mange kommuner i hele regionen skal spille en aktiv rolle, pointerer han.
Giv planen en synlig adresse
Og der bliver nok at tale om, ifølge adjungeret professor Peter Hartoft-Nielsen fra Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.
- Lige nu er den reviderede Fingerplan fra 2019 blottet for planovervejelser, sagde han i september 2021 til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
- Der er ingen debatoplæg, ingen analyser, ingen redegørelse for udviklingstræk, ingen politiske redegørelser og ingen facilitering af en offentlig debat. De store planbeslutninger som Lynetteholmen, udbygningen af Nordhavnen og Holmene træffes løsrevet fra Fingerplan-regi, siger Peter Hartoft-Nielsen, der mener, at Fingerplanen fortjener "en synlig adresse".
Sammen med flere af byplanfagets professorer på AAU, Arkitektskolen i København, Københavns Universitet og RUC har han gjort sig til talsmænd for, at en ny Fingerplan-enhed skal styrke grundlaget for statens og kommunernes planbeslutninger af regional betydning.
Fingerplanen 75 år
Fingerplanen er det nu 75 år gamle velkendte plandokument, der visuelt tager sig ud som en hånd med fem ”byfingre” opdelt af grønne mellemrum. Planen så dagens lys i 1947.
Siden har planen præget udviklingen i hele Hovedstadsregionen; tydeligst konkretiseret i s-tognettet, som har sit udspring i "håndfladen" - byens indre og ydre brokvarterer - og kører ud ad de fem linjer mod forstæderne.
Arkitektforeningen
