Forsøg med 3D-printede rev skal hjælpe torsken i Kattegat
12 sandede cementblokke lyder måske ikke umiddelbart som noget, der kan hjælpe den danske natur.
Men håbet er, at dyrelivet - og især torsk - snart vil flokkes omkring de 3D-printede rev, der er blevet lagt ud ved Anholt Havmøllepark i Kattegat, hvor torsken er trængt.
Det er energikoncernen Ørsted og WWF Verdensnaturfonden, som er gået sammen om at lægge revene ud, hvilket skete sidste uge.
Revene har form som en bryllupskage med en række hulrum. Netop her kan fisk godt lide at søge hen, forklarer Thomas Kirk Sørensen, som er havbiolog hos WWF.
- De 3D-printede rev skaber noget kompleksitet på havbunden, som mange steder er gået tabt eller er blevet forringet, siger han.
- Det giver flere skjulesteder, hvor unge torsk kan gemme sig og finde mad, mens ældre torsk kan lægge sig i læ af strømmen og spare en masse energi, så de kan bruge kræfterne på at vokse og producere æg og skabe de kommende generationer, forklarer han.
Hvert rev er støbt af sand samt en blanding af vulkansk aske og cement. De vejer mellem 200 og 550 kilo. Materialerne er udvalgt, så de ikke skader miljøet, forklarer havbiologen.
Ørsted har tidligere etableret 24 stenrev ved vindmølleparken. De er i dag ifølge energikoncernen fyldt med liv.
Håbet er, at det også vil ske med de 3D-printede af slagsen.
- Vi vil følge projektet over de næste par år. Allerede om et halvt års tid skal vi ud at se, hvordan det står til. Men jeg tør næsten lægge hovedet på blokken allerede nu og sige, at det ikke varer længe, inden at naturen flytter ind i revene, siger Thomas Kirk Sørensen.
tre-d-revene er et af flere projekter, som Ørsted og WWF Verdensnaturfonden har sat i søen.
Biologen forklarer, at det kan gavne havmiljøet på flere måder, hvis rovdyr som torsken får det bedre. Men der er store udfordringer i danske farvande, som ikke bliver løst trods en indsats for bedre levesteder.
- Der er rigtig mange problemer med vores havmiljø. Nogle ting handler om vandkvaliteten, hvor vi skal se på landbaserede trusler som for eksempel næringsstoffer fra landbruget. Men i forhold til levesteder kan vi faktisk gøre en del nu for at forbedre forholdene for biodiversiteten, siger han.
/ritzau/
