Arkitektvirksomheden BIG går frem på stort set alle regnskabsparametre undtagen årsresultat, der er dykket med godt 14 mio. kr. siden 2020, fra 45,9 til 31,7 mio. kr.
Til gengæld går arkitektvirksomheden, der er kendt for blandt andet Amagerforbrændingen i København, Tirpitz Museum, 8 tallet og VIA West 57th i New York, frem på stort set alle andre nøgletal i indeværende regnskabsår.