23948sdkhjf

Se listen: Her får broer og tunneler et ansigtsløft i 2022

I løbet af 2022 tager Vejdirektoratet fat på at renovere og vedligeholde en lang række af de cirka 2500 statslige broer og tunneler, der er med til at binde øer og landsdele sammen.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

I alt 11 store broer og tunneler og en række mindre bygværker rundt omkring i landet får i år udbedret skader eller fornyet beskyttelse.

- Vi gør det for at fremtidssikre broernes bærende konstruktioner og udskifte de slidte dele, så trafikanterne kan komme nemt og sikkert rundt i hele landet. Og ser man det i det lidt større perspektiv, så er det bedre for miljøet og klimaet at passe rigtig godt på den infrastruktur, vi allerede har, frem for at skulle bygge nyt, forklarer afdelingsleder Lene Højris Jensen, Vejdirektoratet, i pressemeddelelsen om de dele af infrastrukturen, som får et ansigtsløft.

Projekterne har allerede været i udbud, og entreprenørerne er blevet fundet.

Vejdirektoratets renovering af større broer og tunneller i 2022

Farøbroerne får skiftet fuger og renoveret lejer. Brodragerne bliver overfladebehandlet og belysningen skiftet.

Aggersundbroen får repareret beton og behandlet overfladen.

Sallingsundbroen får udskiftet fugtmembranen og lejer og får etableret supplerende katodisk beskyttelse.

Vejlefjordbroen får repareret fuger og forbedret afvanding.

Siøsundbroen får skiftet slidlag og fuger.

Langelandsbroen får skiftet kunststofbelægning og kabelbakke.

Stege Storebros hydrauliske anlæg bliver skiftet.

Mønsbroens bropiller bliver repareret.

Sorterendebroens fugtmembran bliver udskiftet lokalt.

Frederikssundsvejstunnelens fugtmembran bliver udskiftet.

Limfjordstunnelens bomme ved indkørslen til tunnelen bliver vedligeholdt.

Kilde: Vejdirektoratet

De broer og tunneler, som Vejdirektoratet renoverer, er blevet udvalgt efter en nøje analyse og grundige undersøgelser, hvor der i nogle tilfælde endda er blevet benyttet droner til at overvåge bygværkernes tilstand.

I 2022 gennemfører Vejdirektoratet desuden en række reparationer og vedligehold af mindre bygværker. De ligger typisk på steder, hvor en kommunal eller privat vej bliver ført over eller under en statslig vej.

Vejdirektoratet udfører hovedsageligt renoveringsarbejderne fra foråret til sensommeren, for vejret er nemlig afgørende for flere af reparationerne.

Vejdirektoratets renovering af andre bygværker i 2022

Underføring ved Voldby Bæk (Viborgvej / Viborg-Aarhus). Fugtmembranen bliver skiftet.

Underføring af Skals Å (Løvelbro nord for Viborg). Fugtmembranen bliver skiftet.

Underføring ved Hjørringvej (Nørresundby). Fugtmembranen bliver skiftet.

Underføring ved Omme Å / Munkholmvej (Give). Fuger bliver skiftet.

Overføring ved Humlebækvej (ved Helsingørmotorvejen). Fugtmembranen, kantbjælker og autoværn bliver skiftet.

Overføring ved Ulvehavevej (Vejle). Fortov får ny belægning.

Overføring af rampe ved M72. Fuger bliver skiftet.

Overføring på Helsingørmotorvejen ved Hørsholm C. Omisolering.

Overføring af stibro ved Kridtsvinget (M76). Renovering af træbro.

Underføring ved Alsted Mølleå. Fuger bliver skiftet.

Underføring ved Teglgården (Isterødvej ved Hillerød). Fugtmembranen bliver skiftet.

Underføring ved Motorring 4 (tæt ved vandskisøen / Holbækmotorvejen). Fugtmembranen bliver skiftet.

Underføring ved Ballerup Boulevard. Fugtmembranen, kantbjælker og autoværn bliver skiftet.

Kilde: Vejdirektoratet

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.14