23948sdkhjf

NCC forbinder nyt og gammelt sygehus fra kælder til kælder

For 14 måneder side lød det fra NCC, at entreprenørselskabet skulle etablere en 130 meter tunnel, der forbinder en eksisterende hospitalsbygning med en kommende bygning som led i fremtidssikringen af Nykøbing Falster Sygehus. 

Nu er logistiktunnelen afleveret til for Region Sjælland præcis som aftalt, oplyser NCC i en pressemeddelelse. 

Tunnellen går fra en høj kælder ned under terræn og møder den fremtidige hospitalsbygning i kælderniveau. Tunnelen er støbt på stedet, og arbejdet er blevet udført i etaper af hensyn til ambulancetrafikken i området. 

– Fra opstart i februar 2021 til afleveringen i april 2022 har det været et meget tilfredsstillende byggeforløb, hvor sygehuset har været meget tilfreds med samarbejdet med NCC, siger Michael Værnhøj Jørgensen, Stabs- og driftschef på Nykøbing F. Sygehus, i pressemeddelelsen.

Arkitema var totalrådgiver på projektet med Cowi som underrådgiver, og Moe var bygherrerådgiver. 

Brug for tilstedeværende projektstyring hele tiden

Undervejs i projektet, som har stået på godt et år, har NCC bragt en række af sine egne kompetencer inden for både anlæg, beton, fundering og asfalt på banen. 

– Vi har fået bragt vores særlige styringskompetencer i spil på det lille, men komplekse, tunnelprojekt, da vi har haft mange mindre lokale underentreprenører, som har hjulpet os med apteringsfagene, siger Andreas Berg Rasmussen, projektchef i NCC’s beton og anlægsdivision, og fortsætter:

– Der har været brug for tilstedeværende projektstyring hele tiden grundet beliggenheden midt i det døgnåbne sygehus, og vi har været i løbende kontakt med sygehusets driftsafdeling for at koordinere logistikken med både varetransporter og ambulancer.

Til projektet er der anvendt lokale råstoffer som sten og grus fra NCC´s egen grusgrav i Pederseje på Falster for at sikre den mest bæredygtige forsyningskæde. 

 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Kommune vil plante 20.000 træer
Stigende priser koster Femern-forbindelsen milliarder
Nyt grønt åndehul skal holde styr på 15.000 kubikmeter regnvand
Anlægsloft hæves med 800 millioner
Omstridt byggeri: Grønt lys igen på Amager Fælled
Kendt duo kan vinde næste fase af Lynetteholm: - Vi havde gerne set, konkurrencen var større
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204