Priserne på materialer er stigende, og det er det, der presser de små og mellemstore virksomheder mest.
Det viser en analyse baseret på en rundspørge, som SMV Danmark har lavet blandt deres medlemmer. Og nu advarer SMV Danmark om konsekvenserne.
- Der er nogle virksomheder, som er bundet af kontrakter med det offentlige, der er skruet sådan sammen, at de kan komme i klemme og tabe penge på grund af de stigende priser, siger Lasse Lundqvist, der er konsulent i SMV Danmark til Licitationen - Byggeriets Dagblad.