23948sdkhjf

Vil have flere projekter klar: Mere tid til test i den frivillige bæredygtighedsklasse

Den frivillige bæredygtighedsklasse har siden maj 2020 testet ni krav til bæredygtighed, der blandt andet indeholder krav til indeklima og bygningers energibehov. Nu bliver der sat mere tid af til at indhente erfaringer.

Det skriver Bolig- og Planstyrelsen i en pressemeddelelse.

Stor interesse har resulteret i løbende tilmeldinger af forskellige byggeprojekter, og i øjeblikket er der tilmeldt 64 byggeprojekter til testfasen, heraf er 16 byggeprojekter forventet færdigmeldt pr. 1. marts 2022.

Byggeprojekterne fordeler sig på forskellige bygningstyper, hvoraf over halvdelen er boliger. Der er i alt tilmeldt 11 renoveringsprojekter og 13 af projekterne udføres af en almen bygningsejer.

Forventer minimum 50 færdige byggeprojekter 

Trods stor variation vurderes det, at der er behov for flere testbyggerier meldes færdige, så de færdige byggerier kan bidrage med data og erfaring til de ni bæredygtighedskrav i praksis. Testfasen forlænges derfor frem til 1. november 2023, hvor det forventes, at minimum 50 byggeprojekter vil være færdige.

Den forventede dokumentation vurderes på det tidspunkt at være tilstrækkelig til at kunne evaluere kravene og afklare, hvordan fremtidens bæredygtige byggeri skal reguleres i bygningsreglementet.

Målsætningen er på sigt at kunne indføre krav til bæredygtighed i bygningsreglementet på et velafprøvet og dokumenteret grundlag og med bred inddragelse af branchen.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094