23948sdkhjf

Anden gang skal være lykkens gang – udlejer ansætter ny direktør

Kim Godiksen kan igen rejse sig fra direktørstolen i udlejningsfirmaet af mandskabs- og toiletvogne, som har taget navn efter ham, Godik. 

I november sidste år – bare seks uger efter han startede – stoppede Henrik Blaabjerg Nielsen på direktørposten, og så Kim Godiksen overtog igen posten på midlertidig basis.

Nu er afløseren så fundet, skriver Nordjyske.dk

Den 1. februar bød udlejningsfirmaet velkommen til Jakob Junker Udesen som ny adm. direktør. Han har i en årrække været ansat hos udlejeren af lofte, kraner og lignende, Riwal. 

Jakob Junker Udesen har en kandidatgrad i International Marketing og Business Administration fra Syddansk Universitet i Odense. 

– Planen er, at den nye direktør skal udvide Godik til også at have afdelinger i udlandet. Og skal det lykkes, så skal vi have nogle folk, der har overblik, erfaring og kan lægge en strategi, forklarer Kim Godiksen om ansættelsen til Nordjyske.dk

De skæve idéer

I forbindelse med, at Henrik Blaabjerg Nielsen blev hyret som adm. direktør sidste efterår, udpegede Kim Godiksen Sverige, Norge og Tyskland som de steder i udlandet, hvor ekspansionen skulle indledes. 

Sammen med ansættelsen af den ny adm. direktør, Jakob Junker Udesen, er ansættelse af en ny økonomichef led i et generationsskifte i firmaet. Kim Godiksen fortsætter dog i ledelsen hvor han med egne ord skal ”få de skæve ideer”. 

Kim Godiksen ejer 10 pct. af aktierne i Godik ApS - de resterende 90 pct. sidder de tre børn Kasper, Nanna og Stine med – men har kontrol med firmaet, da han har 100 pct. stemmerettigheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111